En nattevagt med weekender - eller rettere en weekend med nattevagter er næsten forbi!
Efter at have sovet efter min nattevagt lørdag morgen, luftede Knut og jeg "Den Nye Sygeplejerske" i Nuuks gader og stræder og viste den nyankomne nogle af byens ups and downs. Brættet, kolonihavnen, julemandens postkasse, radiofjeldet, chokoladefabrikken, Juliebutikken, universitetet og forsamlingehuset, der bød på psykiatridag med et, tør jeg godt sige, psykiatrivenligt band (så siger jeg ikke mere om det!). Der var høj sol og forår i luften, så vi endte nede ved vandet hvor vi spiste lune risretter og drak CapriSonne-juicer som Atangana skaffede os fra Brugsens "delikatesse" (ja, det ord bliver altså nødt til at stå i gåseøjne, jeg vil nødigt antyde at de embicile ungarbejdere bag disken, der witawrapper tvivlsomme færdigretter i plastikpakker fremstiller delikatesser). Inden dette indlæg ender i alt for meget negativitet, kommer der lige et foto:
Nede ved radiofjeledet prøve-"kørte" jeg denne knapt så velholdte scooter. Åh, jeg ville ønske det var dette foto, der skulle pryde mit kommende grønlandske kørekort. Men det godkender de desværre nok ikke nede på stationen. Foto: Kaptajn Knut
Efter at have sendt den nye sygeplejerske i aftenvagt mødte Knut og jeg Atangana og Mikkel hjemme på 3. sals svalegang i Blok10 og da alle mand havde brug for både motion og kaffe gik vi hjem til Knut og fik motion på vejen og kaffe i hans lejlighed.
HOLD KÆFT hvor ser vi søde ud. Se mig, se mig - en rigtig charmetrold!!! Foto: Kaptajn Knut
(indsæt aftenslur, nattevagt og morgensøvn)
Søndag tog Knut og jeg til kaffemik hos en af vores kollegaer fra afdelingen. Mit andet grønlandske kaffemik. Åh, hvor jeg elsker de kaffemikker. Et sygt godt koncept. Ingen er inviteret = alle er inviteret. Invitationer til kaffemikker rummer aldrig noget klokkeslet, så da jeg forleden spurgte jeg vores kollega om hvornår festlighederne begyndte, så hun forbavset på mig og havde tydeligvis ikke noget svar parat på dette højst besynderlige spørgsmål. "Øh, kl.13,14,15,16... det ved jeg ikke!". Kaffemikker starter ikke på noget givent tidspunkt, man kommer bare. Og der er ingen der spørger om man kommer eller ej. Og ingen melder deres ankomst. Det må være ganske nervepirrende at være vært. Dette kaffemik blev holdt i anledningen af vores kollegas søns 11-årige fødselsdag - ham har Knut og jeg absolut ingen relation har til, hvilket gjorde gaveindkøb og kortskrivning noget vanskeligt. Vi kendte ikke engang drengens navn - og ingen af os kunne huske hvordan det var at være 11 og ingen af os havde nogen som helst idé om hvad 11-årige foretager sig i dagens Grønland - leger de med biler eller kigger de i frække blade? Naive og godtroende som vi er, troede vi på det første. I hvert fald endte vi med noget LegoTechnics som den søde dame i legetøjsforretningen pakkede pænt ind - og det kunne byttes (dog ikke til frække blade). Om det var et hit vides ikke med sikkerhed, men der blev sagt pænt tak. Hvad der tilgengæld var et hit var udvalget og kvaliteten af kagerne til kaffemikket. Muums.
Knut elsker også kaffemik-traditionen og han har et erklæret mål om at bringe den til Norge. Jeg ved ikke helt om jeg tør begi mig ud i den slags åbensind når jeg kommer tilbage til Danmark. Men nu er jeg jo også i den heldige situation at jeg, som en af de få, har indset livets alvor og jeg er ikke sikker på at jeg er parat til at fejre mig selv på en så uhøjtidelig og ligefrem måde. Men jeg ville elske at komme til Knuts kaffemik i Norge og hvis han nogensinde giver mig besked om datoen for et sådant, så tager jeg gerne spritbåden og den lange tur op gennem vores naboland for at drikke kaffe med ham!
Knut elsker også kaffemik-traditionen og han har et erklæret mål om at bringe den til Norge. Jeg ved ikke helt om jeg tør begi mig ud i den slags åbensind når jeg kommer tilbage til Danmark. Men nu er jeg jo også i den heldige situation at jeg, som en af de få, har indset livets alvor og jeg er ikke sikker på at jeg er parat til at fejre mig selv på en så uhøjtidelig og ligefrem måde. Men jeg ville elske at komme til Knuts kaffemik i Norge og hvis han nogensinde giver mig besked om datoen for et sådant, så tager jeg gerne spritbåden og den lange tur op gennem vores naboland for at drikke kaffe med ham!
Med fyldte maver og højt blodsukker besteg Knut og jeg Lille Malene få timer senere (haha, den kan misforståes hvis man ikke ved at Lille Malene er et bjerg). Det var anden gang i denne uge, for mit vedkommende (den kan fortsat misforstås). Desværre var vejret noget gråt, trist og blæsende, så turen var knapt så smuk som i tirsdags solen stod højt på himmelen (nu kan den ikke misforståes længere) - til gengæld var Knut godt selskab og han havde taget varm kakao med som vi nød på toppen sammen med et par makrelmadder og medbragt postevand (man er mærkelig hvis man stadig misforstår den). Nedstigningen gjorde vi henne ved skiliften, delvist på to ben, delvist kurrende på røven ned af den præparedede sne.
Udsigt fra toppen. Bjerget der står i vejen for den gode udsigt i midten af billedet har jeg i øvrigt tænkt mig at bestige tirsdag om vejret og mine ben vil det!
En norsker i sit rette element.
Indrøm det: Det er svært ikke at elske mig i den hat! Foto: Kaptajn Knut
Ingen jeg gik hjem for at sove inden nattevagt, slog vi vejen forbi Knut, hvor vi spiste pølser med ketchup, sennep og franskbrød. Det må man godt når man har besteget et bjerg to gange på en uge.
Medvirkende:
Augsut Jungersen,
Kaptajn Knut,
Lille Malene,
Mikkel Straahat,
Atangana von And,
Den Nye Sygeplejerske.
Kaptajn Knut,
Lille Malene,
Mikkel Straahat,
Atangana von And,
Den Nye Sygeplejerske.
Turen til toppen af Lille Malene blev sponsoreret af:
Dette blogindlæg blev sponsoret af:
"Delikatessen" i StoreBrugsen