torsdag den 1. april 2010

Mammelukken!

Idag besøgte vi endelig Nuuks største tursistattraktion, Mammalukken! Den imponerende og majestætiske statue er det første, der møder een under indsejlingen til Nuuk. En 56 meter høj mastrodont. Nuuks svar på New Yorks frihedsgudine, Paris' Eiffeltårn og Berlins tv-mast. Og i lighed med disse kan Mammalukken ses fra stort set alle positioner i Nuuk.

Det koster 200 kr. at komme en tur med elevatoren op i Mammalukken, men det skal retfærdigvis nævnes at der også kun er plads til 30 personer af gangen oppe i hovedet på hende - og det er heldigt at der ikke er plads til flere, for der er rift om udsigten, der kun kan nydes gennem de to store glasøjne. Til gengæld er der god plads til de 30 personer i den lille bistro, man har fået plads til oppe i Mammalukken - her sælges cowboy-toast til 40 kr. stykket og det eneste drikkelse der sælges er en 25cl. Fanta til 30 kr.! Det mærkelige er at der maks må opholde sig 30 personer ad gangen oppe i Mammalukken, men der er 35 siddepladser i bistroen!

Bistroen i Mammalukken er hyggelig, men dyr!

Udover maden og Fanta sælger man selvfølgelig også alt souvenir-braset: Nøgleringe, snekugler, hårtørrere og andet ubrugeligt lort. Okay, indrømmet: Jeg købte en t-shirt med den frække tekst "Jeg har været oppe i Mammalukken" - desværre var der kun størrelse small tilbage, så den sidder lidt stramt, men pyt.

Ellers var der ikke meget valuta for de 200 kr. det kostede at få en tur op i Mammalukken. Ved højre øre er der et lille legeland til børnene og ved ventre øre har man indrettet et mini-museum, der underholder med spændene facts om Mammalukkens historie. Jeg giver lige et kort resumé:

Det var den grønlandske diktator Jonathan Motzfeldt, der er i 1979 beordrede statuen opført, som en tro kopi af hans daværende kone, Berit. Det tog 12 år fra man begyndte at bygge Mammalukken til indvielsen af monumentet d.3. juni 1991. Statuen kostede mere end 2 milliarder kroner at opføre og denne udgift regnes for at være den primære årsag til Grønlands økonomiske og dermed også sociale deroute op gennem 80er- og 90erne. Mere end 35 grønlændere og polske håndværkere skulle være omkommet under byggeriet der blev udført helt uden stillads - dødstallet er dog aldrig blevet bekræftet fra officielt hold. Dragten som statuen er beklædt med er syet udelukkende i hånden udelukkende af grønlandske kvinder. Den består af imponerende 80 milliarder perler og 900 kvm stof. Skulle én grønlandsk kvinde have syet dragten alene ville det, hvis man regner med 5 arbejdsdage om ugen á 8 timer, fraregnet rygepauser af 5 minutters varighed 9 gange dagligt og en stor frokostpause på 40 minutter midt på dagen, plus 1-2 sygedage hver gang det er den første i måneden og der lige er udbetalt løn, hvorefter man går på druk og dermed også arbejder mindre effektivt hele første uge af hver måned, tage 9.429 dage at sy beklædningen til Mammalukken. Det var multikunstneren Erik Clausen, der stod for den kunstneriske udformning af statuen, mens detaljer som glasøjnene er designet af den dengang ukendte, men sidenhen verdensberømte kunstner Olafur Eliasson - og beklædningens mønster er udtænkt og tegnet af Bjørn Nørgaard (efter sigende var det denne opgave, der senere sikrede ham jobbet med Dronning Magrethes gobeliner). I 2002 blev Mammalukken restaureret, hvor man tegnede makeup'en op og gav hende en mere moderne og tidssvarende frisure (tidligere havde hun Mullet).

Det er gratis for grønlændere at komme en tur op i Mammalukken. Jeg synes ikke det var de 200 kr. værd som vi måtte slippe for at komme op i hende - for den helt store oplevelse er klart at se hende udefra - og det er jo gratis. Men vi havde alligevel en god agtig tur derop. Og sådan noget. Nu slutter jeg dette blogindlæg. Hallo mand.

Her er hun den så: Mammalukken - i al hendes pragt og vælde. Billedet er venligst udlånt fra 80'erne.