Fjeld(abe)vandring, (b)lotterier og pakke fra USA

Tirsdag efter arbejde havde jeg igen den udsøgte fornøjelse at besøge sømandshjemmets ydmyge lokaler for at ringe til Frankrig og til mor. Jeg er begyndt at blive helt tilfreds med stedet og selvom 100 kr. for 3 timers internet ikke er voldsomt billigt, så er det bestemt til at overleve nu hvor alle andre løsninger ikke synes at fungere. For første gang lykkedes det mig at undgå den frygtede "dagens ret" (benløse fugle svømmende i et ocean af brun sovs) og jeg gik hjem på tom mave og spiste noget hjemmebikset.

Onsdag var fridag, Jeg gik på vandring på fjeldet og tilbragte 4 timer med klatring, fotografering og spadsering. Det er præcis den slags ture jeg havde lovet mig selv at foretage så ofte det var muligt og nu hvor første måned i Grønland snart er forbi er jeg glad for at jeg endelig kom af sted på egen hånd til en omgang meditativ naturoplevelse - bedre sent end aldrig. Det er dog stadig en kold fornøjelse og man har ikke lyst til at sidde ned i meget mere end 15-20 minutter og nyde de forskellige udsigter (eller medbragte madpakker) – man har det bedst når man holder sig i gang. Men jeg fandt ud af at vi faktisk bor blot 5-10 minutters klatren fra et eminent udsigtspunkt, hvorfra man kan overskue/skue ud over det meste af Nuuk og dens forstæder. Der var desværre overskyet i onsdags og jeg havde kun telelinse med, men så snart det er klart vejr skal jeg derop og tage et par fotos og nyde overblikket.

Den helt store nyhed er at Atangana er blevet forfremmet til Bingo/Bango/spil-ansvarlig på sit job. Det lyder måske lidt fjollet, men det skulle efter sigende være ganske interessant. Og nu er hun i en perfekt insider-position til at finde en dag (snarest) hvor vi kan komme af sted til ”spil”! Hun har nu adgang til en komplet liste over legale spil-arrangementer her i byen. Nu mangler hun bare at blive loppemarked-ansvarlig, så er alle mine drømme opfyldt. Hvad præcist det er hun laver er ikke helt gået op for mig, arbejdet hos politiet er jo fyldt omgærdet af tavshedspligt (også kaldet hemmeligheder og mysterier), men hun står i hvert fald for alt det juridiske arbejde, alle klagesager og udarbejdning og godkendelse af tilladelser i forbindelse med alt lotteri, tips, banko osv. her i landet. Gad vide hvad man egentligt vinder til Grønlandsk Banko. I Danmark er det jo gerne noget med en halv pattegris og en pose kaffe som sidegevinst. Heroppe er det måske en kvart moskusokse og en pose tørfisk. Det kribler i mig for at finde ud af det!

Apropos spil og lotterier så ringede jeg lige til Taxagut for at høre hvad fanden de har gang i. Jeg havde jo købt tre lodsedler til deres fødselsdag og vindernumrene skulle eftersigende blive offentliggjort i Nuuk ugeavis, men nej. Nu havde jeg bladret den lille forpulede lorteavis igennem 4-5 gange og der gemte sig ikke så meget som et enkelt lodseddel-nummer eller et snoldet taxagutlogo blandt annoncerne for Polles murerfirma (din fagmand), ”Snerydning tilbydes” (det må være en joke) og VideoCenteret, der har barbie-dvd’er på "tilbud" i denne uge til 150 kr. stykket (her må ordet "tilbud" bare betyde "vi sælger dem"). Nå, men taxagut-damen i telefonen sagde at man havde fundet alle vinderne ved lodtrækningen kl.16 nede til festen. Dette undrer mig i ekstrem grad eftersom jeg dels har haft en meget klar fornemmelse af at jeg var vinder af gavekortet på 4000 kr. til byens butikker og dels kan det kun have været 1/5-del af lodseddelkøberne, der har været til stede da lodtrækningen fandt sted, så hvad er chancerne for at alle tre vindere findes blandt de tilstedeværende. Sådan noget forbandet lort. Det er noget fusk og jeg har bedt Bingo-Atangana om at kigge på sagen – See you in court, Taxagut!

I dag (fredag) var en stor og vigtig dag. I dag hentede Mikkel og jeg nemlig vores nyindkøbte kameraobjektiver hos postdamen på posthuset. De var bestilt fra USA, så det var ikke uden en vis nervøsitet at vi havde afventet pakken til en værdi af cirka 6500 kr. Men nu kom den med blot 10 dages levering! Mit nye objektiv er magen til Mikkels hidtidige teleobjektiv – så nu kan jeg både zoome (meget) og fotografere små objekter helt tæt på (mikro-makro). Mikkels nye objektiv (også kaldet ”potensforlængeren”) er en gigantisk telelinse som vejer en halv arm, bogstaveligt talt. Til gengæld kan han nu fotografere hudorme på 600 meters afstand samtidigt med at han træner sine biceps (jeg fik syre i armen af at betjene det i 2 minutter). Det var egentligt min hensigt at vi skulle have fejret den højt ventede levering med et stort stykke kage eller noget andet usundt, men i går kom vi tre fra blok10 helt uforvarende til at dele en othello-lagkage, så uanset hvor lykkelige omstændighederne var i dag, kunne det ikke rigtigt retfærdiggøres at indtage flere mængder sukker og fedt i denne uge. Desuden har jeg nu indkøbt et par vaskeægte kondisko som står inde på mit værelse og skuler ondt til mig og tigger og beder om at jeg stikker mine fusser ned i dem og tager dem på en guidet rundvisning i Nuuk City. Helst i løb.

En imødeset mand med en glad pakke! Nej... omvendt!

Nu venter tre nattevagter weekenden over, hvor jeg er helt alene på pinden. Og alle mine kollegaer har forsøgt at skræmme livet af mig ved at fortælle skrækhistorier om hvor mange berusede patienter med hjernerystelse og kæbefrakturer, der kommer i weekendnætterne, når grønlænderne lige har fået løn og går ombord i de våde varer. Puha. Jeg skal indrømme at jeg ser vældigt meget frem til mandag morgen, hvor jeg kan gå hjem og nyde friheden i halvandet døgn!

Dagens Mikkel: Jeg benytter en si, da jeg hælder vandet fra de nykogte kartofler. Mikkel kommenterer: ”Si’ det med kartofler!”

Dagens fact: Her i byen kan man købe alle de store danske aviser dagsfriske i Brugsen og på posthuset. De bliver sendt elektronisk fra Danmark og trykt her i byen, så de kan blive distribueret allerede fra morgenstunden – det skægge er at de bliver trykt i halv størrelse, så f.eks. Ekstra Bladets forside kommer helt ned i A4-størrelse! De er simpelthen så små og søde at se på! Og man kan næsten ikke læse bogstaverne inde i dem.

Thailandsk pølsevognsmik med falske fornemmelser og kirkegang

Vil man være hot med de hotte, oppe på beatet og med på vognen, så er det med ikke at gå glip af en god fest eller eller et upfront, banebrydende kulturarrangement. Firstmovers som os i Blok10, bliver nødt til at være til stede dér hvor tingene sker. Det handler om at komme de rette steder på de rette tidspunkter, tage sig godt ud i de rette sammenhænge og mænge sig med andre trendsettere og hipsters. Så da jeg bladrede Nuuk Ugeavis igennem i onsdags, var der ingen tvivl om hvor Mikkel, Atangana og jeg skulle indfinde os lørdag formiddag:

That's a party you don't wanna miss! Man kunne kalde det pølsevognsmik. (Klik på billedet for at se nærmere på sagen).

Og ja - der var tale om brag af en dejlig fest. Vi blev hentet og bragt af en (desværre) kun lidt overvægtig Taxagut-(desværre)-dame, der i dagens anledningen havde pyntet den firehjulede med grønlandske (hurraflag. Festen var allerede godt oppe at køre da vi ankom med vores taxa og I ved hvordan det er; Det med at ankomme til fester hvor folk allerede har haft et solidt forspring kan være lidt akavet fornemmelse, så vi lagde hårdt ud med at snyde os til to hotdogs (selvom der egentligt kun var én per mand) og fik banket blodsukkeret et godt stykke op i nærheden af de andre festdeltageres. Og med blodsukker-promillen i niveau var vi klar til at feste igennem på lige fod med de øvrige festdeltagere. Og vi fik spist slik, købt lodsedler, kigget på de sjove grønlændere og deres mange søde børn, drukket Coca-Cola og til sidst rundede festen af med kaffe og kage! Sådan bør alle fester være. For mig er kvaliteten af en god fest lig med størrelsen på den pølsevogn der er fremskaffet til lejligheden. Alt i alt en helt uforglemmelig formiddag. Okay, vi følte os måske lidt som nogle nasserøve, for vi er jo hverken kunder, kolleger eller forretningsforbindelse til Taxagut, men HEY - i har jo selv hørt mig berette om fødevarepriserne heroppe - vi har det ikke let! Nasserøvsfølelsen blev heller ikke bedre af at vi mødte ægtefællen til den kollega, der havde inviteret os på kaffemik - han genkendte os og hilste pænt. Nu ved jeg ikke om jeg fik aflæst hans tanker (og skæve smil) helt korrekt, men så vidt jeg fornemmede tænkte han noget i retningen af: "Er de 3 unge mennesker overalt hvor der er gratis mad"? Det er vi åbenbart.

Hotdog nummer 2 skylles ned med en iskold cola! Aaarrhhhh, siger jeg bare! Bemærk det ikke helt tilfældige sted jeg har valgt at lade mig portrættere. Taxa-style.

This is how we party! Bemærk frk. rød- og og frk. grøn sodavand nederst i billedet. Hindbærbrus og sportssodavand er meget populært i Grønland.

Og så skulle man tro at den lørdag ikke kunne blive meget bedre. Men jo! Mikkel og Atanganas fødselsdagsgave til mig d.14, var et restaurantbesøg efter eget valg, og nu skulle det være! Så lørdag aften tog vi på byens lokale/globale thai-restaurant med det ikke så lidt associative navn Charoen Porn (ti-hi!). Meget fint sted, der er ikke har meget "porn" over sig, men derimod gennemført asiatisk indretning og et (lige lovligt) velassorteret menukort (der sælges bl.a grønlandsk sushi - på en thai-restaurant. Whut!). Men vi bestilte 3 forretter og 3 hovedretter, alle i bedste asiatiske stil og vi delte retterne (og mundvandet og baksillerne) på kryds og tværs - og det var fremragende! En kort omvej/aftentur bragte os hjem til lejligheden, hvor vi drak øl og så film og Atangana faldt i søvn inden slutningen og vi kom sent i seng og sagde godnat til en vidunderlig lørdag. Åh, Grønland.

Mikkel udtaler: "De bedste thailandske restauranter - det er nu engang spise-restauranter!"

For et par dage fik jeg for første gang fornemmelsen: At det er her jeg bor. I Nuuk. Det er også som om mine øjne er blevet lidt skævere, mit hår er sortnet lidt og jeg er begyndt at antage en ny mørklødet kulør. Måske er det al den dagligdag - al den handlen ind i Brugsen, vasken tøj, gåen på arbejde, kommen træt hjem og møden på arbejde. Til sidst er det bare her man bor og hører til. Og er begyndt at tænke at nu skal jeg HJEM til lejligheden. Rigtigt hjem. Til Blok 10. Og når jeg tænker på lejligheden i Århus føles den ikke engang som hjem længere. Og så alligevel: I andre øjeblikke kan tanken om mig og Karoline sammen i lejligheden i Århus dog stadig give mig frygtelig hjemve og tårer i øjnene. Og så føles Grønland igen som 1000 kilometer væk, hvilket det jo strengt taget også er. Og så vil jeg bare hjem til Århus og Karoline og al den dagligdag som jeg holder så uendeligt meget af. Åh... Århus og Karoline.

Søndag gik Atangana og jeg i kirke. Jeg havde på forhånd fremsagt en spådom om at jeg med sikkerhed ville komme til at kede mig halvvejs inde i gudstjenesten, men det skulle dog vise sig langt fra at holde stik, for der gik kun 10 minutter inden jeg måtte liste mobiltelefonen op af jakkenlommen, syndig som jeg er, og tjekke om der mon var kommet sms eller nogen spændende mails og hvor meget mon klokken var? Og hvor lang tid mon sådan en gudstjeneste på grønlandsk varer? 50 stive minutter er svaret på det spørgsmål, men det føltes som 500. 500 minutter hvor man intet forstår, fordi de eneste to ord jeg endnu har fået lært er "zu" og "ab" og de betyder begge "ja". Og man skulle rejse sig NI gange fra kirkebænken - plejer det ikke kun være to gange i Danmark? Nå, men om ikke andet så bevirkede det høje fysiske aktivitetsniveau da at jeg ikke faldt i søvn undervejs. Måske det er en del af folkesundhedsprogrammet med alle de velsignelser og bønner man skulle op at stå til - de ældre kirkegængere får sig i hvert fald noget effektiv motion, når de sådan skal op og ned og op og ned.

På vej hjem fra kirke gik vi forbi Brættet, hvor fangerne havde sprættet nogle gigantiske havkatte op, så vi købte et havkatte-slice (1 kg) til fryseren og en havkatte-lever som jeg biksede en ganske lækker havkatte-leverpostej af hjemme i køkkenet. Det er vel nok den mest eksotiske leverpostej jeg nogensinde har blandet mundvand med. Haps, den blev god!

Vejrnyt: Nu er der igen plusgrader i Nuuk og vejret svinger mellem lunt gråt vintervejr og høj sol - koldt og klart. Siden sidst har jeg dog oplevet mit første grønlandske nedbør, både støvregn og sne, men begge af meget kort og ubetydelig varighed. Og mens sneen fortsat vælter ned i Danmark bliver det stadig mere og mere absurd at sidde heroppe på Grønland, hvor jeg inden afrejsen havde forestillet mig vi skulle være nærmest begravet i sne - og så er her lunere og mildere end de fleste danske vintre. Lidt ærgerligt...

Dagens fact: Her i Grønland er der ingen grænser for Julie Bertelsens popularitet og hun promoveres skamløst overalt. Der er ikke den tv-reklame, den annonce eller det kulturarrangement hvor hun ikke på en eller anden måde er deltager i. Hvis der fandtes et Grønlandsk Se&Hør ville hendes liv og færden uden tvivl udgøre 80-90% af stoffet. I oktober åbnede en butik i Nuuks midtby, hvis hovedattraktion og hovedformål var salg af Julie Bertelsens aflagte tøj. Dertil også musik, antikviteter, legetøj og smykker - altsammen i relation til, indspillet, designet eller brugt af JULIE BERTELSEN! Wow.

Dagens Mikkel: Jeg proklamerer at jeg vil bage et rugbrød senere på aftenen. Mikkel svarer: "Det har du "brød" opbakning til, August! Det er godt du "brøder" dig om at bage!"

Bonus: Definitionen på en falsk fornemmelse: Du står nede i Brugsen med 20 øl, som du lige har betalt 300 kr for. Alligevel har du den dér kendte "røverkøbs-følelse" som vi alle kender når vi virkelig har gjort et sandt kup. Den følelse havde jeg i lørdags.

Jeg elsker udsolgte varer

Er der noget jeg elsker ved Grønland, så er det alt det jeg normalt ville hade i Danmark. Jeg elsker, blandt meget andet, tanken om at jeg befinder mig i verdens mindste hovedstad (30 mins gang fra den ene ende til den anden). Jeg elsker også at der sker så lidt i byen, jeg elsker at alle kender alle, at vin mindst koster 75 kr. flasken, at vores boligblok og tilhørende opgang ligner noget fra østeuropas undergang og at det mest ophidsende kulturtilbud er den lokale biograf, der viser to film om ugen og jeg elsker tanken om at man er langt væk fra alt.

Lige for tiden elsker jeg især at der er udsolgt af smør i hele Nuuk. Udsolgt. Pissifik, Kamik, Store-Brugsen, Lille-Brugsen, ingen smør.

Er det ikke herligt? Jo, det er det.

Der er også udsolgt af kartofler. Eller, det er nu faktisk ikke helt sandt for Store-Brugsen havde faktisk 3 kartofler tilbage da jeg var der nede i går, men det var også de eneste, der kunne opdrives i hele byen, med mindre man er klar til at købe en sæk med 15 kilo til 200 kr. Men så skal man vist have en temmeligt stor eller meget sulten familie - hvilket jeg jo ikke kan prale med. Mikkel og Atangana har godt nok været inde på at de kunne være forældre og så kunne jeg være deres barn. Men jeg kan nu bedre lide tanken om at jeg er alenefar med de to umulige unger.

Nå, men tilbage til udvalget i byens butikker: Der er heller ikke flere æbler til salg i byen - eller løg! Eller æg. Eller bacon. Bageren har hvidt brød, men alt andet hvidt brød er udsolgt - toastbrød, krydderboller, hotdogsbrød, flutes. Alt er væk. Al konventionel ost er også borte - og al smøre ost.

Til gengæld er der masser af mælk - "flyverfrisk mælk", som man kalder det heroppe! Til 43,95 kr. literen. Og flyverfrisk fløde til kun 39,95 kr. per halve liter - og så kan man jo strengt taget lave sit eget smør, hvis er man desperat nok! Men det er vi ikke. Både Mikkel og jeg overlevede havregrød uden smørklat forleden, men nød i stedet sukkeret i højeste grad. Sukker til 40 kr. pakken skal nemlig nydes to the limit.

Og jeg er slet ikke utilfreds. Det føles forbandet godt at noget så ligegyldigt som fødevareudvalget ikke er givet - faktisk er alt andet jo helt unaturligt når man tænker over det. Og der er da heller ingen der beklager sig - sådan er det bare - smørret kommer jo igen, det samme gør æbler, appelsiner og æg. Man venter tålmodigt. Der kommer nok et skib senere på ugen med nogle varer og så bliver der fyldt op igen. Og der bliver udsolgt igen. Laissez-faire på den fede måde!

Og selvfølgelig kan man kalde grønlænderne for nogle uorganiserede, dovne rodehoveder. Men man kan også kalde danskerne for nogle krævende, idiotiske storforbrugere og vanedyr.

Nuuk er virkelig et fjernt og sært sted, hvor menneskeliv, for en sølle uklog dansker som mig, synes helt unaturligt. Og jeg elsker at være her.

Men nu skal det hele jo ikke handle om fødevarer. Det skal også handle lidt om mig, mig, mig og hvad jeg går og laver.

Mandag var vi ude hos Atanganas far, der havde inviteret "familien" (Mikkel, Atangana og mig) til familiemiddag - altså rent faktisk en rigtig familiemiddag hvor der kom rigtig familie, udover os fra Blok 10. Det var hyggeligt og vi fik endnu engang den udsøgte fornøjelse at sætte tænderne i rensdyr OG jeg fik min første portion salat i Grønland. Et salathovede koster 40-45 kr. og 40-50 kr. for en bakke ikke-grønne-og-hårde tomater. Så salat er ikke en del af vores basiskost.

På job er der blevet fyldt godt op med patienter - alle stuer er nu i brug - så tiden flyver afsted når man er på job! Det er svært og udfordrende, når man ikke kender forretningsgangen og ens ansvarsområde, så man er ofte i tvivl om hvorvidt man gør det godt eller skidt. Det er ikke svært at udføre plejen, men kulturen heroppe er meget anderledes og der er stor forskel på hvilken rolle sygeplejersken spiller sammenlignet med i Danmark. Så man laver nogle missere og andre gange gør man mere end man havde behøvet at gøre. Men det går som regel hen ad vejen og jeg lærer kolosalt meget hver eneste dag - ikke kun i relation til denne specifikke afdeling, men jeg tillægger mig også evner jeg vil kunne bruge i min videre sygepleje.

Denne uge stod endnu engang på en blanding af natte- og dagvagter og nu mangler jeg blot en enkelt nattevagt inden jeg kan holde det meste af fredagen og hele weekenden fri! Hallo!

Hjemme i lejligheden er jeg blevet stand-in for Mikkel, der har aftenvagter i denne uge. Så jeg laver aftensmad til Atangana, snakker med hende om hvordan dag er gået og vi spiser sammen og ser TV-Aviisi (DET HEDDER DET!!!) i stuen sammen. Dog i hver vores lædersofa. Og Mikkel klarer det med putningen og mysserne, når han kommer hjem fra sine aftenvagter. Det er lidt en ulige fordeling, men det er nok bedst vi ikke blander det hele for meget sammen.

Dagens Mikkel: Nede på brættet sælger de sneharer og jeg går med en drøm om at købe én, spise kødet og garve skindet så man kunne have det med hjem. Jeg taler med Mikkel om min nervøsitet for om projektet kan lykkes og han udbryder: "Nej, du er jo ikke mogen garvet garver".
Dagens fact: Det har til min store overraskelse vist sig at der ikke kun findes KAFFE-mik'er, men også DANSE-mik'er hvor der tilsyneladende danses sådan noget som GRØNLANDSK POLKA. Har man hørt magen.

Dansemik

Jeg kan desværre ikke garantere at alle de personerne på disse billeder er 100% appelsinfri.

Skulle man selv få lyst til at afholde et dansemik bringer jeg her et link. Ifølge denne side skulle Grønlandsk Polka være fræk som en brasiliansk fodboldspiller. Uha. 

Børs-dej

Først og fremmest: Tak, for alle de mange hilsener på min fødselsdag i går! Jeg har læst dem hver og én og blev meget glad - og en smule bekymret for om jeg nogensinde når at få svaret på dem alle! Men jeg vil gøre mit absolut bedste - og hvis nogen må vente længere end de bryder sig om, skal jeg være den første (og måske eneste) til at beklage. Og jeg var endda i forvejen bagud med at svare på mails, for siden jeg beklagede mig på bloggen over manglende hilsener fra Danmark er der kommet en ordentligt stakfuld og det stakkels lille postbud inde på internettet må have haft psykopat travlt med at levere alle disse hilsener i min mail-boks.

Nå, men udover et par sms'er og et aldeles vidunderligt fødselsdagskort som Mikkel og Atangana havde lagt til mig på køkkenbordet da jeg stod op i går morges, mærkede jeg ikke meget til at det var min fødselsdag. Jeg skulle stadig møde på arbejde og jeg havde hjemmefra besluttet at det ikke skulle være filippineren og grønlænderen jeg var på arbejde med i går, og som jeg knapt nok kender, der skulle være hovedpersonerne på min 27. fødselsdag. Så jeg sagde ikke noget om fødselsdag, flødeboller eller hurra-hurra.

Til gengæld skal jeg love for at festen blev skudt i gang med et brag, da jeg ankom til Sømandshjemmet og lagde hårdt ud med 1,5 times Skyperi til Frankrig! Det er sjældent at jeg anvender ordet pragtfuldt, men her var virkelig tale om et øjeblik fyldt med pragt. Der blev sagt ord som "IH" og "ÅH" og "HALLO" og "MYS-MYS". Og jeg blev både rørt og glad.

Herefter gik det dog lidt ned ad bakke, for fødselsdagsmiddagen blev leveret af sømandshjemmets grønlandsk/danske cusine og jeg håber end ikke for min værste fjende at hans fødselsdagsmiddag skal være af så lav kvalitet. "Måltidet" blev sammensat af de fire komponenter pommes frites, bearnaise-sovs, steg og kogte gulerødder. Og hvor de tre første bestanddele blev op-øst med stor iver og selvfølgelighed var det med en vis usikkerhed i stemmen at den unge kantinedreng nærmest på forhånd undskyldende spurgte om jeg også ville have gulerødder til. Haha, man fornemmede helt klart at denne kaninæde langt fra er nogen selvfølgelig del af middagsplatten og aftenen igennem så jeg da også flere store, stærke, men tykmavede, sømænd fravælge denne udkogte orange forbandelse.

I øvrigt fik jeg i løbet af mine 5 timers ophold i hjemmets kantine rig lejlighed til at studerede klientelet og det var lige dele skræmmende og morsomt. Blandt højdepunkterne var en meget robust og svært overvægtig sømand med meget stram t-shirt, faretruende lavthængende cowboybukser og et børstelignende overskæg der ville have gjort enhver søløve misundeligt. Midt i hans middag (som naturligvis var uden gulerødder) ringede hans mobiltelefon (ringetone: vise-sang med noget harmonikahalløj). Han svarede irriteret: "JA!" da han tog røret og gav kun sin samtalepartner få sekunder inden han, om muligtv endnu mere irriteret, svarede: "NEJ", hvorefter han lagde på. En samtale, to ord - maritim effektivitet!

Mindst ligeså mærkværdigt var det da en ung dreng, pludseligt begyndte at gennemse sin tilsyneladende uendelige samling af pornofilm på sin computer. Helt uden nogen form for diskretion og de medspisende kantinegæster omkring ham kunne meget vel have fået et par pommes frites-galt i halsen eller måske et mindre hjertestop, men enten var det kun mig der opdagede hvad fanden han havde gang i eller også er folk bare vant til lidt af hvert her i Grønland. Højst besynderligt og upassende var det i hvert fald.

Alt i alt var mit Skype-party en succes og jeg synes jeg fik meget for de 200 kr's internet tid. Da Sømandshjemmets kantine lukkede og min fest dermed også fik en ende var mine megabyte endnu ikke brugt og jeg nåede endda at købe en håndfuld mp3'er og dermed blive lidt opdateret på noget af det nye smarte musik, der var udkommet ude i verden siden min afrejse (tak, til Mads & Susie for iTunes-gavekort!).

Min hjemtur gik af en større omvej, eftersom jeg mistede både sted- og retningssans, men den blev alligevel ganske fornøjelig, da himmelen også denne aften var grøn af nordlys - den hidtil mest massive forekomst jeg endnu har set heroppe.

Hjemme ventede Atangana og vi hyggede indtil Mikkel kom hjem fra aftenvagt og deltog i hyglighederne en times tid inden vi alle gik i seng.

En god dag.

Dagens fact: Løse hunde er vildt populært i Grønland.
Dagens Mikkel: Udgår, desværre da Mikkels sproglige morsomheder har været fraværende i de seneste dage. Send forslag på mikkelstraarup@gmail.com

Idag er det...

August's fødselsdag!! Hu-Ra-Hu-Ra-Hu-Ra-Hu-Ra! Og hvordan fejrer man så det, når de fleste af dem man godt kunne tænke sig at holde fødselsdag med befinder sig 3-6000 km fra hele verdens centrum (mig)? Man inviterer dem til Skype-sammenkomst på internettet! Og jeg ved at jeg nu for 117. gang gentager bloggens mest anvendt ord, men: HALLO!!! Lyder det ikke som et blast af et BIRS-DAY-PARR-TAY?! (Det korrekte svar på det spørgsmål finder du nederst i dette blogindlæg)*

Jeg har sendt invitationer ud til en lille lukket kreds af VIP-gæster, i bedste .doc-stil med bøjet 3d-overskrift, clipart (små balloner) og "svar udbedes"-dato. Så når jeg har fri fra arbejdet i eftermiddag venter 4 timers nøje tilrettelagt (i skema) Skype-marathon på sømandshjemmet's internet, hvor jeg vil gøre mig umage for at afvikle nogle af de mest indholdsrige og lødige samtaler, der nogensinde er blevet ført inden for sømandshjemmet fire vægge. Måske ikke den største udfordring man kunne give sig selv, men nu er det jo også min fødselsdag, så jeg skulle nødigt overanstrenges.

Jeg glæder mig til at snakke med mine gæster og krydser fingre for at teknikken ikke driller.

Dagens Mikkel: Mikkel mener at viskestykker, der skal til vask kaldes "vaskestykker".
Dagens fact: I dag er det min fødselsdag.

* Svaret er: Jo.

Klik på billedet for at se den flotte invitation

Om hjerter, svenske killingmachines og rugfler

Torsdag morgen. På vej hjem fra nattevagt gennem Nuuks mørke - jeg købte rundstykker. Hjemme i lejlighedens varme tændte jeg lys og vækkede Mikkel, der stod op og drak kaffe og fik rundstykke med mig! Med myseost og pålægchokolade!

Gråvejr og triste omstændigheder holdt os hjemme, men vi så film og forsøgte at sprede så meget hygge som muligt. Hen på eftermiddagen havde jeg endnu ikke sovet efter nattevagten, men måtte nu give op og faldt i søvn på sofaen til lyden af Thomas Winding der læser Peter Plys højt. Dejligt! Hvor er jeg faldet i søvn mange gange til den lydbog.

Imens gik Atangana og Mikkel en tur ud og kom hjem og bagte rugfler, der blev spist lune til aftensmad. Atangana fortsatte med rugfel-bagning og Mikkel og jeg listede i biografen, hvor vi så "The Road". Eminent film! Alle mulige anbefalinger herfra. Mikkel lavede 3D-analyse af filmen: En smal film, der var 2 timer lang og virkelig dyb! Hahaha! Skarpt!

Aftenen blev sluttet af med nat-whiskey og nat-øl i køkkenet.

Fredag var endnu en fridag med Mikkel! Vi gik ud i byen og ordnede ting og sager. Vigtigste projekt var tilbudsjagt i Brugsen og i Pissifik (vi kalder den for nemheds skyld "Specifik"). Atangana havde gjort regnskab over vores husholdnings-kvitteringer og vi har brugt 3000 kr. de første 11 dage af vores ophold. Og godt nok koster det altid at starte en husholdning op med vaskepulver, opvaskebørster og krydderier, meeeen - det er virkelig dyrt heroppe. Mange varer koster dobbelt så meget som i Danmark. Og nu hvor vores rybejagt ikke gik så skide godt, prøver vi i stedet kræfter med den knapt så maskuline jagtform "tilbudsjagt". Og beder en stille bøn om at der snart kommer frostgrøntsager på tilbud. Den dag det sker, pjækker jeg fra arbejde og sover i sovepose foran Brugsen, så jeg kan stå først i køen når skydedørene åbner mandag morgen! Og jeg vil storme hen til køledisken og fylde alle de indkøbsvogne jeg overhovedet kan håndtere på én gang. På biblioteket fandt Mikkel en DVD om RYBEJAGT (!!!) Ganske vist 4 dage for sent, men ALLIGEVEL! Jeg ville aldrig have orket at læse bare to sider i en bog om emnet, men så er det jo godt man lever i det 21. århundrede hvor man jo selvfølgelig bare smutter ned og låner en dvd og får forklaret (tilsyneladende) hvad-som-helst. Hvis der findes dvd'er om rybejagt må der findes dvd'er om ALT!

Nå, men i filmen render to søde (men svært skydegale) svenske mænd rundt i et svensk snelandskab, ikke helt ulig det vi befandt os i i søndags, og pløkker de stakkels chanceløse ryber ned med det ene vanvittige gevær efter det andet. Hen mod slutningen kammer det nærmest over i en sand blodrus og det går hen og bliver helt uhyggeligt. Og som om det ikke var nok. Da de to killingmachines kommer tilbage til deres landsted fortsætter galningene deres fremfærd og fyrer deres sidste patroner af mod en papgris med to hoveder, der er inddelt i et sindrigt pointsystem alt efter hvor skuddene er mest dræbende! "Træning" kalder de det, men det virker nærmere som ren afreagering. Ved siden af sådan en film virker "The Road" jo nærmest som en rigtig hyggelig amerikansk familiefilm.

Mikkel og jeg var også på spadser-tur rundt i Nuuk og så på isbjerge nede ved vandet og studerede de mange sjove huse i Nuuks finere kvarter. Da Atangana fik fri fra arbejdet gik vi i Røde Kors Genbrugsen hvor jeg købte bestikbakke til køkkenet, et ekstremt godt StarTrek-Blad fra 1991 og en masse seje grønlandske postkort og klistermærker. Atangana fandt et puslespil på 1000 brikker med Lastbil-i-solnedgangs motiv og går alt ved dette Grønlands-ophold galt, kan man altid bruge de næste

4 måneder på den slags fornøjelser. Min svigermor mener i øvrigt at vide at grønlænderne er temmeligt vilde med at samle puslespil - der er dog tale om ubekræftede rygter.

Atanganas far kom på inspektion og fik serveret rensdyrsgryde version 2.0 som han helt uden skepsis smagte på - og godkendte på stedet. Hyggeligt at have ham på besøg, han kan mange gode historier og som indfødt ved han praktisk talt alt hvad er værd at vide om Grønland, så vi spørger løs og får altid svar. Uvurderligt!

I dag, fredag, var jeg i dagvagt og sad og koordinerede på kontoret hele dagen. I de næste to uger er en af E4's læger (SEH) helt tilfældigvis her i Nuuk, hvor han arbejder på Sana! Og hvor er det mærkeligt at rejse 3000 kilometer væk, for så stadig at gå stuegang med den samme læge som man så ofte har gået stuegang med i Århus. Men fantastisk! Jeg kan godt lide ham og han er meget dygtig, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med en læge der laver gode operationer og ligger gode planer, sådan som man er vant til derhjemme!

På vejen hjem fra job stødte jeg tilfældigt ind i Atangana på biblioteket - ja Nuuk er lille! Vi handlede ind sammen - jeg købte moskushjerte, som jeg her til aften har spist med tomatsauce og kogte kartofler. Det bliver vist ikke min livret, det smager lidt af tis, sødt og meget umami og forsøget på at krydre mig ud af pinen hjalp ikke. Men det var billigt! Det hjerte, der i et sikkert ikke ubetydeligt antal år, har holdt gang i sådan et prægtige stort pelsdyr, koster kun 23 kr. i Brugsen! Det er lidt en tarvelig pris, for noget, der har haft så stor betydning for en af dennes klodes sejeste dyr. Hvis jeg selv kunne bestemme skulle mit hjerte sælges til samme kilopris som safran den dag jeg dør! Og det skulle sælges i Mad&Vin i Magasin og udstilles i en sikret kølemontre, liggende på en fløjlspude - ikke henkastet i en rodet køledisk, sammen med alverdens assorteret dybfrossent kød, placeret i en sort plastikpakke med vitawrap omkring!! Det er sgu egentligt en tarvelig behandling af et HJERTE - selve livets symbol. Nu får jeg helt lyst til at blive vegetar! MEN NEJ! Det duer sgu ikke så længe jeg er i kødets land, Grønland. Jeg må blive vegetar når jeg bliver gammel og alligevel ikke kan tygge andet end kartoffelmos og peach-melba yoghurt.

I aften er min første aften alene i lejligheden. Så jeg har rullet persiennerne ned og går rundt uden tøj på - og jeg hygger mig med det og nyder ensomheden. Og skriver mails, blogindlæg og hører "Four Tet"s nye album "There Is Love In You" som jeg også lige bliver nødt til at anbefale. Og så stopper kulturanbefalingerne også på denne blog, det er jo en Grønlands-blog ikke nogen anmelderklumme. Og nu hvor jeg er i fuld sving med metakommunikationen så har jeg overvejet om blog'en ikke skulle hedde "Blog 10" nu hvor jeg bor i Blok 10. Men jeg har ikke bestemt mig endnu.

Til slut en lille salut! I dag har min fantastiske kusine fødselsdag. Hun hedder Kristiane, et ikke specielt udbredt navn i Danmark. Men alligevel hedder Karolines kusine også Kristiane. Og har også fødselsdag idag. Hallo! Og med denne sygt gode (og sande) anekdote slutter jeg dette ellers indholdsløse blogindlæg af.

Dagens Mikkel: Vi ser rybe-dvd og Mikkel udbryder: "Det er jo genialt - nu "ryber" de alle deres gode tips og tricks".

Dagens fact: De fleste grønlændere har mellem 4 og 5 navne. Det ser simpelthen vanvittigt ud når man kigger ned over listen over indlagte patienter på vores afdeling. Hvis nogen har et enkelt fornavn og et enkelt efternavn kan man næsten altid regne med at det er en dansk patient, der med næsten selvstyre-garanti gemmer sig en grønlænder bag 4-5 for- og efternavne.

[Bilder]

Jeg har puttet lidt billeder på bloggen og der er også kommet en hel spandfuld nye billeder i PICASA både nogle fra begyndelsen af turen og helt nye fra rybejagten i søndags. Bon appetit!

Tak, til alle der har sendt søde hilsener i dag - skønt at høre fra jer, også selvom der ikke er lige så meget nyt at fortælle som jeg har for tiden! Og bare rolig. Her er det også blevet hverdag. I dag er blot endnu en sove-, spise-, arbejds-dag... og dem kommer der MASSER af! Men jeg har fri onsdag og torsdag!

Dagens Mikkel: Jeg river gulerod og det går lidt vildt for sig, så det havner ud over hele køkkenbordet og noget ryger på gulvet. Mikkel udbryder: "Sikke noget gule-rod du laver!"
Dagens fact: I Grønland får man ikke hustandsomdelt post. Alle har en postboks på posthuset hvor de henter deres post. Kun ugeaviser og reklamer bliver leveret til døren!

Intet nyt og godt nyt

I dag har jeg:

- Været på arbejde fra 7.30-14.30.

- Handlet ind i Store-Brugsen (købte mine første øl til TRETTEN kroner stykket)

- Lavet mad

- Spist maden

- Sovet inden nattevagt

- Taget på nattevagt igen kl.23.30 (Min første nattevagt i min sygeplejekarriere hvor jeg er helt mutters alene med patienterne!)

Ja, nu begynder hverdagen vidst lige så stille at snige sig ind på mig. Tænk sig at jeg skal være her 16 uger endnu! Jeg har været her 1/17-del af tiden. Det er nok nu det så småt begynder at gå op for mig at dette ikke blot er en lille ferie, men et sted jeg skal bo og leve, omend midlertidigt. Det føles underligt, men okay.

Den gode nyhed? Der er ikke nogen, det var bare for at lave en fed overskrift på dette indlæg.

Planer for de kommende dage: Nattevagt igen imorgen. På kommunen og anskaffe jagttilladelse. I Røde Kors genbrug. På biblioteket. Action packed, hva?!

Iøvrigt får jeg forbavsende få hilsener fra Danmark, så jeg offentligtgør lige min mail, så alle kan skrive nogle gode søde mails til mig (evt. fødselsdagsmails til d.14 februar):

kunstner5@kunstner5.com - Jeg svarer på ALLE emails og ALLE der sender mig deres postadresse vil også modtage et vaskeægte brev eller postkort heroppefra! Man må også godt sende beskeder på facebook, for dem kan jeg læse i min mailboks, men jeg kan ikke svare ret ofte da jeg hverken bruger facebook på mobilen eller kan komme på facebook på arbejdet. Så hvis I skriver på facebook, så send jeres emailadresse med! Ja, det er lidt ynkeligt at tigge om hilsener, men jeg føler mig tvunget ud i det.

Dagens Mikkel: Jeg laver aftensmad og har netop tilsat karry, da Mikkel kommer hjem fra arbejde og udbryder - "Det lugter satme godt af karry! Det kan du godt få en "karryere" ud af."

Dagens fact: I Grønland begynder ALLE bilernes nummerplader (der iøvrigt er magen til de danske) med bogstaverne GR.

Så gik den vilde rybejagt (i vasken)

Nul ryber! Så mange har vi skudt på denne søndag! Men tag endelig ikke fejl. For mig er rybejagt i virkeligheden bare én stor undskyldning for at spise store beskidte leverpostejs- og spegepølsemadder og se på storslået natur. Og faktisk tror jeg slet ikke at ryben findes. Det er sikkert bare en fantasifugl som en flok naturelskere fandt på engang i 80'erne. De synes nok jagt var et frygteligt uetisk foretagende, men ville gerne fremstå modne og maskuline - så de tog et gevær over skulderen, uden intentioner om at skyde på naturen. De drog ud, udelukkende for at nyde den og kom hjem uden bytte - men en naturoplevelse rigere og med dejlig madpakke i maven. Måske det er sådan det er med rybejagt. Det er i hvert fald ikke nogen dårlig teori. Under alle omstændigheder så vi ingen ryber. Jeg kiggede ganske vidst heller ikke ret godt efter, for jeg havde travlt med at orientere mig i landskabet. Bjergsiderne vi gik langs viste sig at være en vanskelig geografisk udfordring bestående af 80% meget glat is/sne og 20% små "øer" af mos og klippestykker, der fungerede som små platforme. Så vi sprang fra "ø" til "ø" og på den måde kom vi frem i landskabet uden at brække de 6 ben, vi havde taget med på tur!

Men lad os starte fra en begydelsen: Dagen i dag blev min første dag i overtræksbukser og skitøj, for der er koldt ude i det åbne landskab, på trods af Nuuks mange plusgrader! I dag fik vi for første gang den grønlandsk kulde at føle, men vi var klædt på til sagen. Og apropros overtræksbukser, så er mine jo med seler - og HALLO - her har jeg gået rundt 26 år uden seler og så viser det sig at jeg er SÅ hot i seler!! Fra nu af vil jeg aldrig gå i tøj uden seler.

Vi tog tidligt hjemmefra og begyndte turen med en kort bustur ud til området nær lufthavnen. Surrealistisk at stå dér i bussen med de store geværer hængende frit over skulderen og ingen af de andre passagerer fortrækker en mine, for vi er jo bare på vej på jagt. Vi hoppede af bussen og gik og gik og da vi kom på tilpas afstand af civilisationen gjorde den tidligere elite-soldat og fritidsjæger Mikkel vores geværer klar til skydning. Et gevær til ryber og et til selvforsvar mod eventuelle isbjørne.

Som sagt var landskabet  en stor udfording og kun Atangana undgik en tur på skjoldet. Det mest lumske var spejlglat is dækket af et tyndt lag sne - sådanne flader så gangbare ud, men var halvt livsfarlige. Som turen skred frem blev jeg dog bedre og bedre til at regne den ud og kende de forskellige underlag fra hinanden. Men det var kun ganske få procent af min hjerneaktivitet, der var allokeret til rybe-spotting, så jeg kan i princippet have gået forbi adskillige potentielle aftensmadsportioner i fjerdragt uden at opdage dem. De fik fred og jeg undgik en helikoptertur til Sana. Men ryber eller ej - turen var alligevel ganske vidunderlig, underholdende, udfordrende og en stor naturoplevelse. Når landskabet indbød til det kurrede vi på røven på sneen/isen nedad bjergsiderne hvilket kostede både Mikkel og jeg et par revnede skibukser, men indbragte et par gode mobilvideoer. Pure fun! Da vi besluttede os for at vende om, holdt vi pause og spiste madder og skød til måls efter medbragte tomme øldåser. Atangana og Mikkel gjorde et flot forabejde med indstilling af kikkertsigtet og da jeg endelig blev overtalt til at skyde med geværet fik jeg ram på begge øldåser med brug af de 10 resterende patroner (eller hvad den slags nu hedder).

Da vi nåede tilbage til Nuuk besluttede vi os for at GÅ ind til vores hjem i midtbyen selvom vi allerede var ret trætte. Det tog en hel time (man bliver gang på gang overrasket over hvor stor verdens mindste hovedstad er) og vi var alle trætte da vi kom hjem i lejligheden. Af samme årsag valgte vi Sømandshjemmet som aftensmadsleverandør, hvilket dog indebar ydereligere 20 min x 2 på vores små trætte bimser - men så fik vi også rullesteg og kartofler med en brun sovs, der tog begrebet "tyk sovs" mod nye dimensioner. Mikkel konstaterede halvejs inde i måltidet at nu udlignede kalorieindtaget vidst hvad vi havde forbrændt på turen og vi gik fra minus til (i bedste fald) status quo. Min tilhørende hvidtøl gjorde jo heller ikke tingene bedre, men den var sa-go-neme god og velfortjent efter dagens strabaser. Jeg havde proklameret at jeg agtede at spise jordbærgrød til dessert, men det var desværre en fysisk umulighed. Hvis Vægtvogterne nogensinde får lov at inspisere Sømandshjemmet bliver det helt sikkert lukket på stedet!

Sømandshjemmet bød i øvrigt på endnu et kapitel i den spændende føljeton: "Internet i Nuuk". De har 3 timers internet til 100 kr. og 24 timers internet til 200 kr. (via egen bærbar) dog må man max bruge henholdsvis 100 mb og 300 mb, hvilket måske bliver et problem i forhold til Skype, der sikkert hurtigt kravler op mod de 100 mb. Nå, men det må jo komme an på en prøve! Jeg tror jeg vil skrive til mine to IT-eksperter og internet-researchere hjemme i Danmark, Mads & Mads, det kan være de ved hvor meget Skype-tale tid man kan få for 100 mb.

På vej hjem mod Blok 10 kunne vi for tredje aften i Nuuk nyde nordlys og klar stjernehimmel og efter et hurtigt kig i min kamera-manual derhjemme, smuttede jeg en sidste tur ud i aftenmørket med mit kamera indstillet på lang lukketid. Fra en nærliggende bjergside kunne jeg nyde udsigten over Nuuks havn, de gigantiske bjerge der rejser sig bag og en af de klareste stjerne himmeler jeg nogensinde har set. Og så nordlyset. Særligt vildt var det da det i 30-45 sekunder tog voldsomt til i styrke og dansede på himmelen! Åh, det var fantastisk. Og selvom det jo bare er nogle mærkelige grønne klatter på himmelen og Nuuk-borgerne bare vader rundt som de plejer, uden så meget som at skele til himmelen, så er det, for en lille dum dansker som mig, noget helt særligt og meget smukt.

Fantastisk første weekend i Nuuk! Fantastisk første uge her. Jeg er GLAD!

En ganske almindelig lørdag (i Grønland)

Efter nattevagten og 4-5 timers søvn herhjemme stod jeg op og spiste morgenmad med Mikkel og Atangana! Havregryn med de gode urtekram-rosiner og langtidsholdbar mælk - og Atanganas hjemme-bake-off rugbrød med moskus-spegepølse. Eksotisk! I dag var vi inviteret til kaffemik hos en af vores nye kolleger. Eller retter: Alle var inviteret til kaffemik hos vores kollega. Jeg skal dog sige at hun havde sagt specifikt til Mikkel og jeg at vi også´var velkomne! Og vi var meget glade for invitationen - selvfølgelig ville vi komme med til kaffemik! Anledningen var kollegaens søns 15 års fødselsdag. Vi kendte naturligvis ikke fødselsaren, men med fare for en fiasko og et stempel som "de mærkelige danskere" købte vi ind til en "teenage-pakke" bestående af en god portion Coca-Cola, Cult Raw Energy, chips og, for ikke at støde den unges moder, en tandbørste til når det altsammen var indtaget.

Nå, men kaffemik er grønlændernes svar på åbent hus og er den mest almindelige form for sammenkomster heroppe! Når kaffemik'en åbner er der frit slag for gæsterne. Man kommer når man har lyst og tid og man bliver så længe man har lyst. Vi kom f.eks. to timer efter kaffemik'ens begyndelse og det viste sig at være lige nøjagtigt inden tingene virkelig tog fart. Vi begyndte i køkkenet hvor der var lun mad, bl.a. grønlandsk lam. Vi nød husets fantastiske udsigt, den gode mad og fik os en snak med kollegaens mand, der kunne fortælle de uvidende danskere om område vi var kommet til (en forstad til Nuuk, cirka 20 minutters gang fra vores lejlighed). Da vi havde spist nedenunder rykkede vi videre ovenpå, hvor der var stort kagebord med 5 slags kager. Her smagte vi kollegaens specialitet, en fantastisk kage med grønlandske blåbær. Som de eneste ikke-grønlændere konverserede vi det bedste vi havde lært. Atangana havde det let, hun kunne begå sig på grønlandsk, men heldigvis er de fleste grønlændere under 60 ret habile til dansk! I den halve time vi fik kaffe og kage ovenpå eksploderede huset i gæster og pludselig var det lille rækkehus fyldt til bristepunktet. Kaffemik er en stoleleg, hvor man skiftes til at sidde ned og få mad, kage og kaffe. Når der kommer nye folk til, rejser man sig høfligt og giver pladsen videre, så nyankomne også kan nyde traktementet siddende. Som de perifere bekendte vi måtte siges at være, takkede vi allerede af efter halvanden times kaffemik. På det tidspunkt var gulvet i den ellers udmærkede entré i stueetagen stort set set umuligt at se under et tæt lag af gæsternes fodtøj! Og på den måde kunne vi sætte endnu et hak i listen over ting man skal og bør gøre mens man er i Grønland. Jeg sætter flueben ved kaffemik - og endda et helt lokalt et af slagsen!

Dagen bød på min hidtil største skuffelse på turen. Et opslag udenfor det lokale supermarked reklamerede for et loppemarked, der sluttede en time efter vi så opslaget. Jeg havde ligget og "sovet den ud" efter nattevagten - mens et loppemarked var i fuld gang få kilometer fra vores hjem. Jeg håber virkelig ikke det bliver det sidste, mens jeg er her. Jeg vil virkelig gerne på grønlandsk loppemarked. Som et plaster på såret var der også et opslag om bango (grønlandsk banko) og Atangana lovede mig at hun gerne ville tage med mig til et sådant arrangement - det må jeg simpelthen også opleve. Og det bliver den ægte vare, for rygeforbudet er endnu kommet hertil, så det bliver måske mit livs sidste røgfyldte bankoaften. Hallo!

Vi gik over til Atanganas far hvor vi fik kaffe og smagte rå sæl og tørret narhval. Endnu en herlig grønlandske specialitet! Sælkødet havde meget speciel harsk smag og en sjov glat konsistens - det smuttede rundt mellem tænderne, måske i et sidste desperat forsøg på det undgå at blive tygget. Sammen med det tørre og trevlede hvalkød udgjorde det en særdeles lækker snack. Jeg havde egentligt troet at meget grønlandsk mad i højere grad ville være en oplevelse end en nydelse, men de to forhold går lige op. Der er både tale om nydelse og oplevelse! En succes.

Hos Atanganas far lånte vi rifler! Søndag står den nemlig på rybe-jagt. Og således gik Mikkel og jeg her til aften gennem Nuuk med hver vores riffel over skulderen. Den var nok aldrig gået i Århus, at gå gennem byen med 1 hel meters fuldt funktionsdygtigt våben over skulderen. Men i Nuuk er det bare sådan man gør. Alle går på jagt, alle har våben. At gå gennem byen med en riffel over skulderen er ikke et tegn på at man er en psykopatisk massemorder, men en rask dreng eller voksen mand, der går på jagt i den store natur og skaffer sit eget kød. Jeg følte mig dog ikke helt som nogen rask dreng. Jeg er ærlig talt ikke så pjattet med våben og har altid været angst for alt fra hundepropper til plastikpistoler med legekrudt. Det var ikke uden en vis bæven og rysten i knæene at Mikkel hjemme i lejligheden bad mig håndtere geværet, trykke på dimser og hive i dippedutter og dermed lærte mig de mest grundlæggende sikkerhedsregler. Men i morgen skal vi altså gå en lang tur ud i ingenting, i dalene mellem bjergene - og måske skyde efter ryber, hvis de ikke gemmer sig alt for godt!

I aftes var aftenen hvor jeg for første gang havde succes med at ringe til Frankrig! Et nærliggende hotel tilbyder internet, så jeg gik ind, tog elevatoren op på fjerde sal, smed jakken i tasken, hev den bærbare frem og tog elevatoren ned til receptionen igen, hvor jeg foregav at være hotelgæst, der ville købe internettid på deres trådløse netværk. En time = 100 kr (!!!). Og der er ikke tale om superbredbånd - nærmere 512kbit ADSL som svarer til min første bredbåndsforbindelse i Danmark for 6-7 år siden. Men jeg kom på og fik talt i Skype og det var meget dejligt. Jeg forsøger ikke at tænke på det som 100 kr. for 1 times internet, men som 100 kr. for 1 times samtale mellem Grønland og Frankrig - det er en minut pris på 1,6 kr, hvilket jo "blot" er dobbelt så dyrt som at ringe mobil til mobil hjemme i DK. Men jeg søger stadig at finde en bedre løsning på kommunikations-udfordringen. Mails, sms og blog kan ikke måle sig med samtale.

Resten af aftenen gik med hygge i stuen, hvor vi så "Babel" og "Rip Rap og Rup på Eventyr" (et af de gode gamle afsnit fra Disney Sjov i 90'erne!!!) på computeren.

Der er nye grønlandsbilleder i Picasa - se linket i tidligere indlæg!

Første rigtige arbejdsdag.

I dag var min første rigtige arbejdsdag på Sana! Rigtige patienter, rigtige læger og rigtig sygepleje. Jeg skal senere berette nærmere om sygeplejen og patientforløb, men det må blive i et senere indlæg, så jeg ikke går hjem hver dag og fortæller om oplevelser og indtryk der kan relateres til aktuelt indlagte. Men jeg kan allerede nu sige at det nok skal blive anderledes at passe grønlændere end danskere, for mentaliteten er helt anderledes. Men det gik godt idag, jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at skulle arbejde her i 4 måneder. Selvfølgelig er der en ny kultur at lære, nye vaner, rutiner, arbejdsopgaver, forretningsgangen, procedurer, telefonnumre osv. osv., men det skal nok komme hurtigt til mig.

Sana er et pænt hospital, meget flottere end jeg havde troet og de fysiske forhold er langt bedre end jeg er vant til fra Århus. På minussiden skal jeg vænne mig til medicinkardex i stedet for elektronisk doseringsregistrering og længere indlæggelser fordi folk venter længere tid på operation, der er kun få hjemsygehuse at udskrive til, hjemmeplejen kører heller ikke i samme gear, folk genoptrænes som hovedregel på afdelingen og patienterne skal ofte vente flere dage på hjemrejse til byer og bygder i resten af Grønland.

Udover Mikkel og jeg er her to andre mandlige sygeplejersker, Knut, der er fra Norge og Girad, der er fra Fillipinerne. Så vi er 4 mænd ud af de cirka 20 ansatte på afdelingen.

Netop nu er jeg i nattevagt og jeg har ikke meget nyt at berette for dagen er gået med arbejde til kl.15, hjem, spise, sove og møde på arbejde igen kl.23.30. Om 5 timer har jeg weekendfri. Det glæder jeg mig til!

Fotolink, der skulle virke!

Det andet link jeg sendte virkede vist ikke, så nu prøver jeg igen!

http://picasaweb.google.dk/kunstner5/GrNland?authkey=Gv1sRgCIHWk5jG4fKK1QE

Bliver det nogensinde hverdag?

Fridag! I dag var det ikke vækkeuret, men lysten til at komme ud og opleve, der fik mig ud af sengen. Mikkel og jeg kom tidligt ud af døren og gik til lystbådshavnen og stødte undervejs på et par fantastiske udsigter i det smukke, klare vejr, der ledte tankerne hen på forår, med +grader og solen strålende fra en næsten skyfri himmel. Efter en hurtig bid frokost gik vi forbi politigården hvor policewoman Atangana viste sit kontor og vi fortsatte ud i det fri bevæbnet med vandrestøvler tog termokande og kaffe. Og vi besteg et par bjerge, legede med vores kameraer og nød nogle flere udsiger, mens vi drak kaffe og snakkede om store, vigtige sager.

Et smut forbi den lokale internet café endte med som en gigantisk fiasko - her var kun surf, ingen Skype og dagen i dag blev endnu en dag i rækken uden at høre en meget savnet stemme hos en helt bestemt pige fra Paris. Stor nedtur. 

Mikkel tog i aftenvagt og jeg trøsteshoppede i Store-Brugsen, hvor jeg bl.a. købte tørret havkat, der viste sig at være endnu en dejlig grønlandsk spise. På vejen hjem drog endnu en mageløs solnedgang mig mod havnen hvor jeg kunne nyde den fulde udsigt. Indtil videre har hver aften været en velsignelse fra den grønlandske natur i form af enten nordlys eller spektakulære solnedgange.

Bliver det her nogensinde hverdag? Det gør det vel! Lige nu er det svært at forestille sig. Her er dejligt.

Dag 3

I dag var sidste introduktionsdag på Sana, imorgen har Mikkel aftenvagt, jeg har fri, men er ansvarlig sygeplejerske i dagvagten fredag og går i nattevagt få timer senere, natten til lørdag. Så om lidt går det løs. Både Mikkel og jeg sugede til os af indtryk, procedurer, arbejdsgange og rutiner - prøvede at få det ind under huden. Jeg har indtryk af at vi hurtigt vil lære arbejdspladsen at kende og jeg glæder mig til at få lidt styr på det, så man ikke føler sig helt lost når man er på job, hvilket vi uundgåeligt vil gøre de første mange vagter. Heldigvis kender vi jo specialet, vi kommer ikke til at se meget nyt hvad angår operationsteknikker og plejeprincipper heroppe.

Efter arbejde mødtes vi med Atangana og tog på Brædtet hvor vi kiggede på kød. Vi besluttede os for rensdyr-lår og -hjerte og mens Mikkel og jeg hastede ned til havnen med vores kameraer, hvor en utroligt smuk solnedgang i selvsamme minutter peakede, forhandlede Atangana med fangerne og slap med 100 kr. for cirka 3-4 kilo nyskudt rensdyr! Hurra for at have hende med som grønlandsktalende guide og charmerende forhandler. Hun fik også talt med fangerne og jeg fik opklaret mysteriet om hvidhvalen der var i bugten i går. De havde skudt den, men den var ikke stor nok til videresalg, så fangerne havde delt den
mellem sig, så den havde ikke været til salg på Brædtet. Vi gik i Brugsen og handlede ind til rensdyrs-gullasch. Købte desuden byens billigste rødvin: 2 flasker til 130 kr. Uden for Brugsen solgte en fanger fugle fra en "bod" (3 papkasser med hver deres type fugl ovenpå. Vi slog til og købte 2 lomvier til fryseren: 50 kr. stykket. Atangana var chef på vores rensdyrs-gullasch og den blev virkelig god! Vi blandende både hjerte og kød fra låret i og det smagte himmelsk.

Atangana obducerer rensdyret på køkkenbordet. Det viste sig at være død af unaturlige årsager.

Uspecificeret hygge resten af aftenen sammen med Mikkel og Anna. Imorgen har jeg fri og Mikkel skal som sagt møde i aftenvagt, så vi vil ud at se nogle af de dele af byen vi endnu ikke har set. Vejret er jo godt heroppe - i dag var en meget smuk dag med plusgrader og solskin fra en skyfri himmel. Vi har hørt at vejret i Danmark gik amok i går og det virker helt forkert at vi er rejst til Grønland for at opleve langt mildere vintervejr end vi har haft i Danmark i en måneds tid. Jeg har endnu ikke haft brug for nogle af mine gode varme sager kun lidt vanter og en smule hue, men man kan sagtens klare sig uden. Pudsigt, men nu må vi se hvordan det arter sig. Grønlænderne siger at vi NOK skal komme til at opleve rigtigt med sne.

HER GÅR DET GODT!

Dagens fact: Der er broccoli på tilbud i Brugsen til 30 kr. i denne uge. Det er vel at mærke for ET styk.

Dag 2

I dag var første dag på Sana. Det var også første morgen i den nye lejlighed med Mikkel, Atangana (Anna) og havregryn med langtidsholdbar mælk. Det sidste viste sig dog at være helt tåleligt. På Sana mødte vi en håndfuld af vores nye kollegaer og blev hele dagen vist rundt på sygehus og introduceret til alt lige fra portører til datasystemer. Forholdene på Sana er vældigt fine og selvom der er meget langt fra landets bedste opædkirurgiske afdeling (ja, den arbejder jeg på i Århus) til Sana, så var jeg generelt positivt overrasket. Det mest bemærkelsesværdige er at der på hele afdelingen er EN læge, der opererer alt og alle. En eneste ortopædkirurg i hele Nuuk. Wow. Men jeg glæder mig til at komme i gang med sygeplejen på hospitalet og blev mere tillokket end afskrækket på denne første introduktionsdag. Om formiddagen var der pludselig virak og det rygtedes at der var en hvidhval i bugten, som Sana ligger lige ud til. Vi skyndte os til vinduerne og senere helt ud på altanen. Alle folk stimlede sammen, patienter og personale fra hele Sana. Alt gik i stå. Og fra vores udsigt kunne vi se biler kommende fræsende gennem byen, ned mod havnen for at følge med - eller måske tage del i jagten. Vi kunne se en målrettet flok på 7-10 både, der fes rundt i vandet. De jagtede tydeligvis noget - og pludselig så jeg mit første hvalblåst, da den kom til overfladen og sprøjtede vand op. Desværre kunne jeg ikke se selve hvalen, da nogle huse lige akkurat skyggede for udsigten. Der blev affyret skud, men senere drev bådende mere søgende spredt rundt i bugten, noget tydede på at de ikke havde fået ram på den. Til gengæld kunne vi til middag sætte endnu et kryds i vores "to-do-in-Greenland"-liste: Vi købte grønlandshval i kantinen på Sana! Det smagte overraskende godt, både det kogte kød, selve spækket og den sorte seje hval-hud. Desværre var oplevelsen med stor sandssynlighed en engangsaffære. Grønlandshvalen er fredet og når vi alligevel kunne sætte tænderne i denne delikatesse skyldes det at der i anledningen af at Grønland overgik fra hjemmestyre til selvstyre blev udstukket en dispensation på at skyde 3 hvaler!

Efter arbejde var vi på kommunen og flytte adresse. Tænk sig, nu er jeg borger i Nuuk Kommune. Hvis jeg kommer til skade kan jeg ikke bare komme til min læge i Århus. Hvis jeg skal låne en bog kan det kun foregå på Nuuk bibliotek, ikke Århus. Jeg er nærmest grønlænder :-)

Mikkel og jeg gik på opdagelse, mens vi ventede på at Atangana fik fri fra sin første dag hos politiet. Vi var på Brædtet for første gang - stedet hvor de lokale fangere sælger deres fisk og vildt. Her var friskfangede dyr: Fugle på ræd og række, sæler, rensdyr og adskillige slags fisk. Vi var også oppe på en lille høj, hvor man kunne spejde over bugten og selvom det var gråt i gråt var udsigten eminent. Vi gik på bar og fik en af mit livs bedste fadøl fra det lokale bryggeri, Godthåb Bryghus. Atangana stødte til os da hun fik fri og vi gik i store-Brugsen (der ligger 50m fra Lille-Brugsen). Fuck hvor jeg elsker supermarkeder i fremmede lande, det er noget af det bedste. Godt nok er en stor del af varerne lig med den danske Brugs' udvalg, men de anderledes priser og det store sortiment af grønlandske specialiteter gjorde det alligevel rasende interessant. Vi var også en tur i Pissifik (det andet store supermarked i byen), hvor vi købte stort ind af de grønlandske specialiteter frostgrøntsager og langtidsholdbar mælk (købte 12 liter til 80 kr og det er billigbilligbillig).

Hjemme i lejligheden lavede vi mad og spiste sammen og hyggede. Jeg vaskede op, tegnede lidt og klippede mig så jeg kunne se lidt godt ud på min første dag i uniform på Sana.

Jeg har glemt at fortælle om noget fantastisk. Igår, allerede på vores første aften i Grønland, så vi nordlys på vej ud til Atangana's far, Anders. Store grønne og meget smukke plamager på himmelen. Det er helt utroligt at jeg ikke fik det med i mit første blogindlæg heroppefra for det var selvfølgelig et højdepunkt af de store. Og til aften gik det løs igen, jeg var lige ude på svalegangen og det meste af himlen var oplyst af det smukke lys. Hallo.

Min adresse er:
August Jungersen

c/o postbox 3333, afd K1

3900 Nuuk

Grønland!

Mit grønlandske tlf.nummer er:
(299) 267544

Jeg går rundt med to telefoner heroppe og har mit danske SIM-kort i den ene, så man kan stadig skrive sms-hilsener til mig hjemme fra Danmark til normal takst, men det kan være jeg svarer fra mit Grønlandske nummer eller per mail. Dansk telefonnummer er 26289814.

Dagens fact: I Grønland er der ingen kalk i vandet så man skal aldrig afkalke sin elkedel eller kaffemaskine.

Dagens Mikkel: Vi har kommet for mange linser i vores aftensmad, så vi tager lidt af dem fra igen og Mikkel udbryder: Nu skal du ikke "linse" den fuldstændigt.

Dag 1

Tidligere i dag vågnede jeg i 10 kilometers højde, et sted mellem Færøerne og Island, med lyden af Beach House's "Better Times" i mine hovedtelefoner og solen skinnende ind gennem alle ruder i det røde Air Greenland-fly jeg befandt mig i. Det var på dette tidspunkt at det endelig gik op for mig: De næste fire måneder er mit hjem et fjernt og anderledes sted. Det hele var ikke bare noget jeg havde forestillet mig, noget jeg kunne læse om i bøger - om få timer ville det være virkelighed.

Men første gang jeg vågnede i dag var kl.4 i morges, hvor Mikkel stønnede oppe fra hemsen "Åh, August. Hvis vi nu ikke havde valgt det her Grønlands-pis, så kunne vi bare sove længere, så skulle vi ikke op klokken 4 om natten". Men sjældent har jeg haft så let ved at stå op kl.4 om natten. Og to timer senere, susede vi op gennem de sneende skyer i Tirstrup Lufthavn hvor man kunne se månen kaste lys ned på uvejrsskyerne, der så så fredelige ud oppefra. Indflyvningen til Kastrup en halv time senere var mindst lige så smuk og jeg nåede lige at tænke at for piloter, der hver dag skuer ud over verden, må være fyldt med tusindevis af digte om alt hvad der er vigtigt her i livet. Men så ilede vi videre gennem paskontrol, boardinger, sikkerhedstjek og tax free. Manden ved Air Greenland-skranken sagde at jeg kun havde fire kilos overvægt og det må være det største kompliment jeg har fået længe, så jeg blinkede til ham og sagde at han da nu også så ret godt ud sådan en tidlig mandag morgen og så betalte jeg glad min 400 kr's overvægts-regning ved kasse 1.

Jeg skiftevis sov og spiste mærkelig flymad (lavet af de fineste udvalgte råvarer) på turen fra Kastrup til Sønderstrømfjord. Mikkel så Tintin, et afsnit hvor de styrter ned med fly! HAHAHA! De er altså ikke uden humor, de grønlændere.

At træde ud af flyet ud i det bjergomringede Sønderstrømfjord var overvældende og vidunderligt. Vi shoppede taxfree-sprut og gik en tur i den nærmest ikke-eksisterende by. Inden afgangen var vi på besøg på det lokale pizzaria (!!!) hvor vi fik moskusokse-pizza (!!!) - med moskusoksekød som pizzamanden selv havde skudt et par kilometer uden for byen (!!!). Iøvrigt en hyggelig lille pizzamandsfyr, der udbrød "nå, I skal til Danmark" da han hørte vi skulle til Nuuk. Holdningen i Grønland er generelt den, at Nuuk ikke har meget med det rigtige grønland at gøre, men mest er en spejling og kopiering af danske forhold.

Flyveturen til Nuuk var ubeskrivelig! Fantastisk oplevelse. Mikkel og jeg sad over for hinanden og kunne ud af samme vindue nyde de uendelige sneklædte bjerge, den golde, hvide indlandsis og fjordsystemerne med krystalblå isbjerge - altsammen badet i smuk rød aftensol. Det føltes helt perfekt og vil uden tvivl ende med at være et af turens absolutte højdepunkter!!

I Nuuk blev vi hentet af en sød portør fra Sana (sygehusets grønlandske kælenavn), der kørte os til Blok 10 hvor vi skulle bo. Blok 10 hører til Nuuks "slumkvarter" og stemningen var måske lidt nedtrykt over at skulle bo her. Blokken ligner lort, svalegange, gråt i gråt, bunker af skraldeposer ude foran opgangene, gamle opvaskemaskiner på trapperne og masser af graffiti i opgangen. Mikkel konstaterede tørt at det unægteligt mindede en del om Ungdomshuset. Med stor spændingen stak jeg nøglen i låsen og skubbede døren op til lejligheden hvor der ventede **dam-dam-daaam**: En stor dejlig varm 4-værelses lejlighed! Hallo. Lædersofaer, tv, to store soveværelser, et tomt værelse (det kan vi jo bruge til f.eks. tøjtørring eller opbevaring), vaskemaskine, udemærket badeværelse, pænt køkken med spisebord og en del skabsplads. Hallo hallo. Der er gåafstand (20 min) til Sana og vi bor ultracentralt med kort afstand til det meste.

Vi gik straks på tur ud i byen, hvor Atangana viste sig at være en fremragende guide. Hun har boet her 18 år og ved alt og kender alle. Hvor Mikkel og jeg heldige at have hende med os. I Nuuk er der glat - også mere end "Nuukianerne" (jeg må have fundet ud af hvad folk der bor i Nuuk omtales som) er vant til. Mikkel og jeg var begge på røven en enkelt gang og var meget tæt på adskillige gange! Nervepirrende og angstprovokerende. Men der er varmere i Grønland end vi har været vant til det seneste lange stykke tid i Danmark! Temperaturen ligger lige omkring frysepunktet. Vinteren har indtil videre været meget mild heroppe, men der er stadig stor sandssynlighed for at den kommer - helt ind til April kan der stadig komme temperaturer og snefald svarende til hvad vi i Danmark betegner som vintervejr. Jeg vil vente med at beskrive Nuuk nærmere, men jeg kan fortælle at her er meget hyggeligt og smukt (selv i det mørke som vi mest oplevede byen i).

Vi var inviteret til spisning hos Annas far, der bor i en lille forstad til Nuuk (dog stadig i gåafstand), så vi lagde vejen forbi kl.19 (grønlandsk tid) Han serverede rensdyr, som han (selvfølgelig) selv har skudt og det smagte fantastisk. Desværre var vi alle meget trætte. Da vi gik fra hans hjem havde vi været vågne i næsten 24 timer og trængte mest af alt til søvn!

Nu ligger jeg så i min seng, på mit nye værelse, hvor jeg skal leve mit nye liv. Imorgen tidlig venter Sana, K1, nye kolleger og introduktion til vores nye arbejdsplads. Og nu skal jeg satme sove.

På vej!

Så er vi på vej mod Grønland. Alt går glat bortset fra 4 kg overvægt til 400 kr. Nu venter vi i København på vores fly der pt er en halv time forsinket, men det har ingen betydning, da vi alligevel har 4 timers ventetid i Sønderstrømfjord inden vi flyver mod Nuuk [nuke].