lørdag den 6. marts 2010

Det er her det sner!

Her i livet bør man indimellem stoppe op og tænke: Hey. Hvad er det egentligt jeg har gang i? Er det ikke på tide at vaske den uldhat jeg købte for 2 måneder siden og som endnu ikke har set skyggen af et sæbespåner? Og hertll bør man svare: Jo - den trænger. Jeg bør virkelig snart få vasket min daglige hovedbeklædning. Men nu er der blevet så forbasket koldt ude at man ikke engang kan snige sig i Store-Brugsen uden at være i overhængende fare for at miste et øre eller to - hvis altså ikke det var for huen. Og vi har ingen tørretumbler, så med mindre jeg tager et par dage indendøre bliver min brune makker ikke vasket foreløbeligt, for jeg kan jo ikke gå med våd kasket. Om så ulden indeni bliver til dreadlocks og der kommer til at bo flere mikroorganismer heri end i Bob Marleys hår, så skal jeg ikke undvære min bedste ven, fjälrævshatten.

For kulden har været en smut forbi Nuuk og jeg har oplevet temperaturer som end ikke på pingvinerne på antarktis ville bryde sig om. I hvert fald hvert fald har jeg aldrig oplevet mage da Mikkel og jeg mandag endelig gik en eftermiddagstur efter at have tilbragt det meste af dagen indendøre i fuld sving med at tage mod til os (film, kaffe, mad, kaffe, film, kaffe). For når en milliard snefnug, i samlet flok, gør det stort set umuligt at se fra blok 9 til blok 10, så er sagen dén, at der er meget sne udenfor. Og man har ikke så meget lyst til at gå ud, man kan jo alligevel ikke se noget. Og det har blæst! Jeg har ikke kunnet finde nogen vejrudsigt, der siger noget om præcist hvor mange pelikaner det har blæst, men det føltes i hvert fald som meget mere end den halve pelikan vi maks oplever hjemme i Danmark - jeg vil nærmere tro det har blæst en hel flok pelikaner. Det her er kulde på en helt ny og ganske anderledes måde. Den stikker og prikker i næsen og kinderne og man får sne og iskrystaller i skægget. Den slags kulde er ikke for hvide danskere som mig. Men det har været sjovt at prøve!

Og nu har Grønland fået vinterdragten på og iiih - jeg må sige at det er en dragt der virkelig klæder de bjerge, det landskab og de hustage! Det ser fucking godt ud. Smuk hvis sne af en helt særlig karakter. Jeg ved ikke om det er fordi den er meget koldere end dansk sne, men den knirker sygt meget! Og når man træder på den bliver den helt anderledes kompakt, uden at blive til is - bare meget koncentreret og hård sne. Dens komme har skabt massivt opbud på fodboldbanen foran blok P , hvor fodbold i 20 cm sne er voldsomt populært blandt kvarterets drenge. De lidt større drenge er også lokket ud i sneen og hærger byen på deres tunede snescootere som desværre er uhyre terrængående, hvilket gør at man uanset hvor i byen man befinder sig aldrig kan være helt sikker på at man ikke bliver kørt ned af en snescooter om 15 sekunder - måske med undtagelse af inde i Brugsen, der har jeg endnu ikke set nogen snescooterbøller.

Ellers har det ikke været nogen sindsoprivende uge. Inde i billedet har været en tur i biografen, en tandløs lasange, et klægt hjemmebagt rugbrød, tre dejlige internet timer på sømandshjemmet, en vanvittig telefonsamtale på arbejdet, 3-4 snekolde øl, to hjemmelavede lampeskærme, tre smukke solopgange og en hund, der sad så meget fast i sneen at dens ejer måtte hjælpe det pivende kræ fri.

I dag var min bedste arbejdsdag på afdelingen hidtil. Mikkel og jeg var gruppeledere for hver vores gruppe og fik lavede noget fandens god sygepleje og havde en sygt hyggelig dag, der var både effektiv, ekstremt pjattet og på alle måder vidunderlig. Efter en måned føler jeg virkelig at jeg begynder at føle mig sikker på afdelingen og det gavner jo både patienter og mig. Når så Mikkel også er på job, så går det hele op i en højere enhed. At fyraften kl.16 så oven i købet betød at vi gik på weekend var himmelsk. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set så meget frem til nogen weekend. Men den byder også på 4-retters grønlandsk menu på byens fineste restaurant, gåtur ude forbi forstaden Nussuaq (hvor jeg endnu ikke har været), koncert med hvad der skulle være grønlandsk bedste band og ikke mindst sælsuppe hos Atanganas far søndag aften!