Her er et billede. Hvad ser du på billedet?
Du tænker TV Danmark. Amerikansk dokumentar om New Yorks hardcore verdensberømte SWAT-team. Eller måske tænker du CIA's bedst trænede mænd. En toptunet indsatststyrke, få sekunder inden kulminationen på adskillige års efterforskning hvor man nu endelig har fundet frem til terrorens sande bagmænd og om lidt stormer man deres skjulested. Bomber sprænger og luften fyldes med helikoptere. Det er svært at se hvem af de fem på billedet, der er Jack Bauer, men han må være i bland dem.
Nej. Vi tager lige billedet igen.
Her ser du Jens, Karl, Hans, Tomas og Svend - det var de fem, der havde vagten nede på politigården i lørdags. Og lige som Tomas havde sat kaffe over og Hans var på vej over i Store-Brugsens bager efter noget kringle indløb meldingen om et væbnet røveri i Kamik Nukøb. Det her er udsigten fra vores køkkenvindue tre timer senere! Fem kampklædte actionmænd på svalegangen i Blok9 lige overfor vores køkkenvidue. "Sikke et brag af en scene", tænker du nu. "Tænk sig at få lov at opleve dens slags på aller nærmeste hold. Det må have været fantastisk spændene." Det tænker jeg også. Desværre sad vi og drak kaffe og spiste boller et par kilometer fra begivenhedernes centrum. Æv. Hvor højt jeg end ønsker det, så kan jeg ikke prale med at dette billede er taget med mit kamera. Men selvom jeg ikke var der til at heppe på de fem frække betjente på billedet, så endte det lykkeligt - de fik fat i gerningsmanden (det er svært at gemme sig i Nuuk) og han sidder nu bag lås og slå.
Forleden talte jeg med Knut om det at bo i Nuuk; At det er rart (til en afveksling) at bo et lille sted, hvor der sjældent sker en masse! "Det er befriende at man aldrig føler man går glip af noget", fik jeg sagt. Og så sker dette lige uden for vores køkkenvindue - uden at jeg er er der! Det må være skæbnens grumme ironi.