Det er flere uger siden at jeg og den grønlandske sol begyndte at stå op samtidigt. I februar var jeg altid den første af os to, der var oppe, men solen halede langsomt ind på mig, den kom op på siden af mig og nu er jeg overhalet med flere længder og er ikke engang begyndt at snooze før solen første stråler er kravlet over bjergtoppene uden for mit vindue og har fundet vej gennem gardinets sprækker, ind i mit soveværelse. Dejligt. Faktisk er vi lidt foran Danmark hvad angår dagens længde - 13 minutter helt præcist. Og vores sol er fremme 20 minutter længere end Karolines sol er i Frankrig! Lyset tager syvmileskridt i Grønland... eller rettere syvminutters-skridt - for dagens længde øges med ca. 7 min hver eneste dag! Aftenen inden vi tager hjem d.28 går solen ned kl.23.15 og på vores rejsedag står den op kl.3.30! Til sammenligning går solen i Danmark på det tidspunkt ned kl.21.30 og står op kl.4.50.
Nå, men egentligt skulle min overskrift referere til noget andet glædeligt: I dag fejrer Karoline og jeg (i hver vores del af verden) at vi nu har undværet hinanden i længere tid, end der er til vi skal genforenes! Altså - vi er halvvejs! I dag (25. marts) kl.16 (dansk/fransk tid) runder vi det skarpe hjørne. Aldrig har nedtællingen som foregår i her ude i højre side af bloggen, været mere aktuel! Kun 74 dage igen.
På onsdag (31. marts) kl.17.30 rundes et andet skarpt hjørne. Der er halvdelen af vores ophold i Nuuk forbi. Det i sig selv, vil jeg dog ikke betegne som glædeligt, for jeg kan jo godt lide at være her. Jeg har endnu ikke fået kuller og jeg er endnu ikke blevet træt af noget. Faktisk har jeg kun haft ganske få dårlige dage, de fleste vil jeg nærmest betegne som gode og indimellem har jeg endda været direkte lykkelig - og det må siges at være langt over mit succeskriterie, for jeg var ærligt talt en smule nervøs inden jeg skulle herop. Inden afrejsen var jeg helt holdt op med at glæde mig. Det kunne jeg nu roligt have gjort, indser jeg nu. Al min frygt er gjort til skamme og jeg kan sagtens tåle dobbelt så meget Grønland - også selvom jeg efterhånden føler at jeg snart har set hver en afkrog af Nuuk og jeg indimellem får følelsen af at nu er der ikke er mere tilbage at opleve. Forår og sommer venter jo forude og inden vi tager hjem har vi forhåbentligt været ude at sejle i fjordene, besteget bjerget Store Malene og vandret den populære 25-kilometeresrute ude i dalene mellem Sandnæs og Kapisillit - alt sammen oplevelser vi må vente med til vejret bliver bedre og sneen er væk - oplevelser der kan hjælpe en med at genvinde følelsen af at verden er større end Nuuks 25 km2 - oplevelser jeg glæder mig ekstremt meget til!
På den gastronomiske front føler jeg dog efterhånden at jeg er ved at være i mål! Okay, jeg mangler endnu snehare, men jeg har spist lomvie, sæl, marsvin, grønlandshval, rensdyr, lam, stenbinder, smørfisk, narhval, hellefisk, muslinger, krabber, havkat - og det har været råt, stegt, bagt, kogt, braset og røget. Kropsdelene har også varieret i form af hjerte, rogn, lever, tunge og hud. I denne uge er Atangana og Mikkel gået crazy bananas i 5-stjernet madlavning og har forkælet mit bankende gastronomiske hjerte med to nye specialiteter som jeg kan krydse af på repertoiret: Grønlandsk rødfisk og moskusbøf! Begge ubetingende hits.
Afstemningen om hvorvidt jeg skulle invenstere i den røde Fjällräven-jakke er nu lukket og det blev til et kæmpe flertal for! OG NU HAR JEG KØBT DEN. Jeg vil se om jeg kan få Mikkel til at lave en mindre modereportage hvor jeg er lækker og poserer i den rundt omkring i Nuuk.
Afstemningen om hvorvidt jeg skulle invenstere i den røde Fjällräven-jakke er nu lukket og det blev til et kæmpe flertal for! OG NU HAR JEG KØBT DEN. Jeg vil se om jeg kan få Mikkel til at lave en mindre modereportage hvor jeg er lækker og poserer i den rundt omkring i Nuuk.
Tak for deltagelsen og hjælpen!
Dagens billede:
Dagens grønlandske ord:
Dansk = Sodavand
Grønlandsk = Sodavandi