Denne dag blev kontrasternes dag! Om eftermiddagen tog Knut, Wilhelm, Mikkel og Michael (ny sygeplejerske på vores afdeling) til Nuuks første boksestævne i 12 år, så der var fadøl, Eye Of The Tiger og øretæver i luften. det var fedt at være til et større arrangement med så mange mennesker – der kom vel næsten tusind - og så mange mennesker har jeg ikke været forsamlet med i mange mange måneder. Det var mit første møde med live boksning og jeg må sige at det var temmelig grænseoverskridende at se folk slå på hinanden – endda ganske små børn. Og piger. Puha. Man må jo ellers ikke slå! Men det måtte man altså til boksestævne. Men det gled altså ned med nogle fadøl og noget høj musik og var faktisk en ganske skæg oplevelse.
B A N G ! Piger der slå, det er ikke pænt at se på.
Til aftensmadstid, bød vi gæster ind i vores lejlighed til suppe og lam – som opvarmningsmiddag til Nuuks første Gay Parade – ikke i 12 år – men nogensinde! Så da aftensmaden var overstået gik vi 8 mand stærk i aftenssolskin over til kulturhuset, hvor paraden skulle udgå fra. Der har i ugerne op til været megen omtale af denne Gay Parade. Det homoseksuelle miljø har haft svære tider i Grønland og det er primært to bøsser, der har stået for promoveringen og hele arrangementet. Nogle gange er man helt i tvivl om der overhovedet findes andre homoseksuelle heroppe end de to, for de er de eneste erklærede homoseksuelle - men det skulle der altså efter sigende gøre.
Det var overraskende for mig at så mange var mødt op, måske det var fordi vejret var så godt til en aftensgåtur, måske de var kommet, selv i silende regn - det kan man ikke vide. Men jeg tror der var 400-500 mennesker, der i samlet flok gik gennem Nuuks gader til støtte for de homoseksuelles rettigheder. En ghettoblaster på dækket af en lastbil udgjorde party-elementet, men paraden havde hverken karakter af demonstration eller opråb. Det blev lidt komisk med kun to udklædte og erklærede homoseksuelle og hele optoget havde mest karakter af småhygge og aftensgåtur. Men det var første skridt på vejen – og hvem ved – når jeg kommer tilbage om 10 år er der måske 500 farverige, dansende og larmende gays, der hærger og tungekysser gennem hele byen, sådan som man kender det fra New York, Berlin og København. Jeg støttede i hvert fald op, men denne aften blev det kun til lyserøde underbukser og lyserøde sokker for mit vedkommende – og det var der jo ingen der kunne se da jeg både beholdt sko og bukser på i optoget.
Ved du heller ikke hvad GayPride er? Så læs her!
Det var overraskende for mig at så mange var mødt op, måske det var fordi vejret var så godt til en aftensgåtur, måske de var kommet, selv i silende regn - det kan man ikke vide. Men jeg tror der var 400-500 mennesker, der i samlet flok gik gennem Nuuks gader til støtte for de homoseksuelles rettigheder. En ghettoblaster på dækket af en lastbil udgjorde party-elementet, men paraden havde hverken karakter af demonstration eller opråb. Det blev lidt komisk med kun to udklædte og erklærede homoseksuelle og hele optoget havde mest karakter af småhygge og aftensgåtur. Men det var første skridt på vejen – og hvem ved – når jeg kommer tilbage om 10 år er der måske 500 farverige, dansende og larmende gays, der hærger og tungekysser gennem hele byen, sådan som man kender det fra New York, Berlin og København. Jeg støttede i hvert fald op, men denne aften blev det kun til lyserøde underbukser og lyserøde sokker for mit vedkommende – og det var der jo ingen der kunne se da jeg både beholdt sko og bukser på i optoget.
Meget lille Ghettoblaster på en meget stor lastbil. Bag lastbilen ses de to homoseksuelle arrangører af parade og fest - godt gået boys!
Vi forlod optoget da det næsten var tilbage ved kulturhuset. Vi var endt med at være en flok på 9-10 stykker, så vi gik op på fjeldet bag Blok10 hvor vi drak nogle øl indtil solen gik ned og fjeldet blev for koldt. Fantatisk hyggeligt. Egentligt var det meningen at vi alle skulle have været til det stort opsatte Gay-afterparty i kulturhuset, men det gik op for os at det i virkeligheden var sidste aften med mulighed for at være så mange af de mennesker vi har omgivet os med samlet, så vi blev hjemme - og det hele udviklede sig til hvad der mindede om en afskedsfest og der blev sagt mange pæne ord om tiden i Grønland og vi mindede alle hinanden på hvor godt vi havde haft det og hvor meget vi ville komme til af savne hinanden! Endnu en uforglemmelig aften i Nuuk! Dem har vi efterhånden haft dejligt mange af.