bl.a. sammen med at jeg slet ikke er sejlet endnu. I går aftes
begyndte det at storme og det har stormet hele natten, morgenen og det
stormer stadig. Stiv kuling, sikkert med vindstød af orkanstyrke (hvad
ved jeg). I hvert fald blæser det hvad der vel svarer til når det
blæser godt op i det danske efterår. Og det er den kraftigste blæst vi
har haft heroppe hidtil. Det er simpelthen ironisk, lige som jeg skal
ud og sejle med den lange, smalle færge, der er kendt for dens ringe
evne til at holde sig ret i vandet. Men jeg er klar. Klar til at tage
imod. Klar med søsygepiller og brækposer. Og godt humør, ikke mindst.
Lige nu sidder jeg i ly nede i et lille lysstofrørsoplyst venteværelse
på havnen sammen med en ordentlig stak grønlændere. Skibet er nemlig
forsinket, vist endda temmeligt meget, det skulle ganske vist først
have sejlet om en halv time, men det skulle have været her for 3 timer
siden. Ingen ved så meget om hvad der sker, alle informationer er på
rygtebasis OG på grønlandsk, men en venlig grønlænder hjælper mig med
tolkningen. Der skulle være nyt om en halv time, han har vist nok et
telefonnummer til Arctic Umiaq Line. Jeg sender nyt senere (jeg har
alligevel ikke andet at give mig til, her er ved at blive lidt
småkedeligt).