I dag var min første rigtige arbejdsdag på Sana! Rigtige patienter, rigtige læger og rigtig sygepleje. Jeg skal senere berette nærmere om sygeplejen og patientforløb, men det må blive i et senere indlæg, så jeg ikke går hjem hver dag og fortæller om oplevelser og indtryk der kan relateres til aktuelt indlagte. Men jeg kan allerede nu sige at det nok skal blive anderledes at passe grønlændere end danskere, for mentaliteten er helt anderledes. Men det gik godt idag, jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at skulle arbejde her i 4 måneder. Selvfølgelig er der en ny kultur at lære, nye vaner, rutiner, arbejdsopgaver, forretningsgangen, procedurer, telefonnumre osv. osv., men det skal nok komme hurtigt til mig.
Sana er et pænt hospital, meget flottere end jeg havde troet og de fysiske forhold er langt bedre end jeg er vant til fra Århus. På minussiden skal jeg vænne mig til medicinkardex i stedet for elektronisk doseringsregistrering og længere indlæggelser fordi folk venter længere tid på operation, der er kun få hjemsygehuse at udskrive til, hjemmeplejen kører heller ikke i samme gear, folk genoptrænes som hovedregel på afdelingen og patienterne skal ofte vente flere dage på hjemrejse til byer og bygder i resten af Grønland.
Udover Mikkel og jeg er her to andre mandlige sygeplejersker, Knut, der er fra Norge og Girad, der er fra Fillipinerne. Så vi er 4 mænd ud af de cirka 20 ansatte på afdelingen.
Netop nu er jeg i nattevagt og jeg har ikke meget nyt at berette for dagen er gået med arbejde til kl.15, hjem, spise, sove og møde på arbejde igen kl.23.30. Om 5 timer har jeg weekendfri. Det glæder jeg mig til!