Tirsdag efter arbejde havde jeg igen den udsøgte fornøjelse at besøge sømandshjemmets ydmyge lokaler for at ringe til Frankrig og til mor. Jeg er begyndt at blive helt tilfreds med stedet og selvom 100 kr. for 3 timers internet ikke er voldsomt billigt, så er det bestemt til at overleve nu hvor alle andre løsninger ikke synes at fungere. For første gang lykkedes det mig at undgå den frygtede "dagens ret" (benløse fugle svømmende i et ocean af brun sovs) og jeg gik hjem på tom mave og spiste noget hjemmebikset.
Onsdag var fridag, Jeg gik på vandring på fjeldet og tilbragte 4 timer med klatring, fotografering og spadsering. Det er præcis den slags ture jeg havde lovet mig selv at foretage så ofte det var muligt og nu hvor første måned i Grønland snart er forbi er jeg glad for at jeg endelig kom af sted på egen hånd til en omgang meditativ naturoplevelse - bedre sent end aldrig. Det er dog stadig en kold fornøjelse og man har ikke lyst til at sidde ned i meget mere end 15-20 minutter og nyde de forskellige udsigter (eller medbragte madpakker) – man har det bedst når man holder sig i gang. Men jeg fandt ud af at vi faktisk bor blot 5-10 minutters klatren fra et eminent udsigtspunkt, hvorfra man kan overskue/skue ud over det meste af Nuuk og dens forstæder. Der var desværre overskyet i onsdags og jeg havde kun telelinse med, men så snart det er klart vejr skal jeg derop og tage et par fotos og nyde overblikket.
Den helt store nyhed er at Atangana er blevet forfremmet til Bingo/Bango/spil-ansvarlig på sit job. Det lyder måske lidt fjollet, men det skulle efter sigende være ganske interessant. Og nu er hun i en perfekt insider-position til at finde en dag (snarest) hvor vi kan komme af sted til ”spil”! Hun har nu adgang til en komplet liste over legale spil-arrangementer her i byen. Nu mangler hun bare at blive loppemarked-ansvarlig, så er alle mine drømme opfyldt. Hvad præcist det er hun laver er ikke helt gået op for mig, arbejdet hos politiet er jo fyldt omgærdet af tavshedspligt (også kaldet hemmeligheder og mysterier), men hun står i hvert fald for alt det juridiske arbejde, alle klagesager og udarbejdning og godkendelse af tilladelser i forbindelse med alt lotteri, tips, banko osv. her i landet. Gad vide hvad man egentligt vinder til Grønlandsk Banko. I Danmark er det jo gerne noget med en halv pattegris og en pose kaffe som sidegevinst. Heroppe er det måske en kvart moskusokse og en pose tørfisk. Det kribler i mig for at finde ud af det!
Apropos spil og lotterier så ringede jeg lige til Taxagut for at høre hvad fanden de har gang i. Jeg havde jo købt tre lodsedler til deres fødselsdag og vindernumrene skulle eftersigende blive offentliggjort i Nuuk ugeavis, men nej. Nu havde jeg bladret den lille forpulede lorteavis igennem 4-5 gange og der gemte sig ikke så meget som et enkelt lodseddel-nummer eller et snoldet taxagutlogo blandt annoncerne for Polles murerfirma (din fagmand), ”Snerydning tilbydes” (det må være en joke) og VideoCenteret, der har barbie-dvd’er på "tilbud" i denne uge til 150 kr. stykket (her må ordet "tilbud" bare betyde "vi sælger dem"). Nå, men taxagut-damen i telefonen sagde at man havde fundet alle vinderne ved lodtrækningen kl.16 nede til festen. Dette undrer mig i ekstrem grad eftersom jeg dels har haft en meget klar fornemmelse af at jeg var vinder af gavekortet på 4000 kr. til byens butikker og dels kan det kun have været 1/5-del af lodseddelkøberne, der har været til stede da lodtrækningen fandt sted, så hvad er chancerne for at alle tre vindere findes blandt de tilstedeværende. Sådan noget forbandet lort. Det er noget fusk og jeg har bedt Bingo-Atangana om at kigge på sagen – See you in court, Taxagut!
I dag (fredag) var en stor og vigtig dag. I dag hentede Mikkel og jeg nemlig vores nyindkøbte kameraobjektiver hos postdamen på posthuset. De var bestilt fra USA, så det var ikke uden en vis nervøsitet at vi havde afventet pakken til en værdi af cirka 6500 kr. Men nu kom den med blot 10 dages levering! Mit nye objektiv er magen til Mikkels hidtidige teleobjektiv – så nu kan jeg både zoome (meget) og fotografere små objekter helt tæt på (mikro-makro). Mikkels nye objektiv (også kaldet ”potensforlængeren”) er en gigantisk telelinse som vejer en halv arm, bogstaveligt talt. Til gengæld kan han nu fotografere hudorme på 600 meters afstand samtidigt med at han træner sine biceps (jeg fik syre i armen af at betjene det i 2 minutter). Det var egentligt min hensigt at vi skulle have fejret den højt ventede levering med et stort stykke kage eller noget andet usundt, men i går kom vi tre fra blok10 helt uforvarende til at dele en othello-lagkage, så uanset hvor lykkelige omstændighederne var i dag, kunne det ikke rigtigt retfærdiggøres at indtage flere mængder sukker og fedt i denne uge. Desuden har jeg nu indkøbt et par vaskeægte kondisko som står inde på mit værelse og skuler ondt til mig og tigger og beder om at jeg stikker mine fusser ned i dem og tager dem på en guidet rundvisning i Nuuk City. Helst i løb.
En imødeset mand med en glad pakke! Nej... omvendt!
Dagens Mikkel: Jeg benytter en si, da jeg hælder vandet fra de nykogte kartofler. Mikkel kommenterer: ”Si’ det med kartofler!”
Dagens fact: Her i byen kan man købe alle de store danske aviser dagsfriske i Brugsen og på posthuset. De bliver sendt elektronisk fra Danmark og trykt her i byen, så de kan blive distribueret allerede fra morgenstunden – det skægge er at de bliver trykt i halv størrelse, så f.eks. Ekstra Bladets forside kommer helt ned i A4-størrelse! De er simpelthen så små og søde at se på! Og man kan næsten ikke læse bogstaverne inde i dem.