Nul ryber! Så mange har vi skudt på denne søndag! Men tag endelig ikke fejl. For mig er rybejagt i virkeligheden bare én stor undskyldning for at spise store beskidte leverpostejs- og spegepølsemadder og se på storslået natur. Og faktisk tror jeg slet ikke at ryben findes. Det er sikkert bare en fantasifugl som en flok naturelskere fandt på engang i 80'erne. De synes nok jagt var et frygteligt uetisk foretagende, men ville gerne fremstå modne og maskuline - så de tog et gevær over skulderen, uden intentioner om at skyde på naturen. De drog ud, udelukkende for at nyde den og kom hjem uden bytte - men en naturoplevelse rigere og med dejlig madpakke i maven. Måske det er sådan det er med rybejagt. Det er i hvert fald ikke nogen dårlig teori. Under alle omstændigheder så vi ingen ryber. Jeg kiggede ganske vidst heller ikke ret godt efter, for jeg havde travlt med at orientere mig i landskabet. Bjergsiderne vi gik langs viste sig at være en vanskelig geografisk udfordring bestående af 80% meget glat is/sne og 20% små "øer" af mos og klippestykker, der fungerede som små platforme. Så vi sprang fra "ø" til "ø" og på den måde kom vi frem i landskabet uden at brække de 6 ben, vi havde taget med på tur!
Men lad os starte fra en begydelsen: Dagen i dag blev min første dag i overtræksbukser og skitøj, for der er koldt ude i det åbne landskab, på trods af Nuuks mange plusgrader! I dag fik vi for første gang den grønlandsk kulde at føle, men vi var klædt på til sagen. Og apropros overtræksbukser, så er mine jo med seler - og HALLO - her har jeg gået rundt 26 år uden seler og så viser det sig at jeg er SÅ hot i seler!! Fra nu af vil jeg aldrig gå i tøj uden seler.
Vi tog tidligt hjemmefra og begyndte turen med en kort bustur ud til området nær lufthavnen. Surrealistisk at stå dér i bussen med de store geværer hængende frit over skulderen og ingen af de andre passagerer fortrækker en mine, for vi er jo bare på vej på jagt. Vi hoppede af bussen og gik og gik og da vi kom på tilpas afstand af civilisationen gjorde den tidligere elite-soldat og fritidsjæger Mikkel vores geværer klar til skydning. Et gevær til ryber og et til selvforsvar mod eventuelle isbjørne.
Som sagt var landskabet en stor udfording og kun Atangana undgik en tur på skjoldet. Det mest lumske var spejlglat is dækket af et tyndt lag sne - sådanne flader så gangbare ud, men var halvt livsfarlige. Som turen skred frem blev jeg dog bedre og bedre til at regne den ud og kende de forskellige underlag fra hinanden. Men det var kun ganske få procent af min hjerneaktivitet, der var allokeret til rybe-spotting, så jeg kan i princippet have gået forbi adskillige potentielle aftensmadsportioner i fjerdragt uden at opdage dem. De fik fred og jeg undgik en helikoptertur til Sana. Men ryber eller ej - turen var alligevel ganske vidunderlig, underholdende, udfordrende og en stor naturoplevelse. Når landskabet indbød til det kurrede vi på røven på sneen/isen nedad bjergsiderne hvilket kostede både Mikkel og jeg et par revnede skibukser, men indbragte et par gode mobilvideoer. Pure fun! Da vi besluttede os for at vende om, holdt vi pause og spiste madder og skød til måls efter medbragte tomme øldåser. Atangana og Mikkel gjorde et flot forabejde med indstilling af kikkertsigtet og da jeg endelig blev overtalt til at skyde med geværet fik jeg ram på begge øldåser med brug af de 10 resterende patroner (eller hvad den slags nu hedder).
Da vi nåede tilbage til Nuuk besluttede vi os for at GÅ ind til vores hjem i midtbyen selvom vi allerede var ret trætte. Det tog en hel time (man bliver gang på gang overrasket over hvor stor verdens mindste hovedstad er) og vi var alle trætte da vi kom hjem i lejligheden. Af samme årsag valgte vi Sømandshjemmet som aftensmadsleverandør, hvilket dog indebar ydereligere 20 min x 2 på vores små trætte bimser - men så fik vi også rullesteg og kartofler med en brun sovs, der tog begrebet "tyk sovs" mod nye dimensioner. Mikkel konstaterede halvejs inde i måltidet at nu udlignede kalorieindtaget vidst hvad vi havde forbrændt på turen og vi gik fra minus til (i bedste fald) status quo. Min tilhørende hvidtøl gjorde jo heller ikke tingene bedre, men den var sa-go-neme god og velfortjent efter dagens strabaser. Jeg havde proklameret at jeg agtede at spise jordbærgrød til dessert, men det var desværre en fysisk umulighed. Hvis Vægtvogterne nogensinde får lov at inspisere Sømandshjemmet bliver det helt sikkert lukket på stedet!
Sømandshjemmet bød i øvrigt på endnu et kapitel i den spændende føljeton: "Internet i Nuuk". De har 3 timers internet til 100 kr. og 24 timers internet til 200 kr. (via egen bærbar) dog må man max bruge henholdsvis 100 mb og 300 mb, hvilket måske bliver et problem i forhold til Skype, der sikkert hurtigt kravler op mod de 100 mb. Nå, men det må jo komme an på en prøve! Jeg tror jeg vil skrive til mine to IT-eksperter og internet-researchere hjemme i Danmark, Mads & Mads, det kan være de ved hvor meget Skype-tale tid man kan få for 100 mb.
På vej hjem mod Blok 10 kunne vi for tredje aften i Nuuk nyde nordlys og klar stjernehimmel og efter et hurtigt kig i min kamera-manual derhjemme, smuttede jeg en sidste tur ud i aftenmørket med mit kamera indstillet på lang lukketid. Fra en nærliggende bjergside kunne jeg nyde udsigten over Nuuks havn, de gigantiske bjerge der rejser sig bag og en af de klareste stjerne himmeler jeg nogensinde har set. Og så nordlyset. Særligt vildt var det da det i 30-45 sekunder tog voldsomt til i styrke og dansede på himmelen! Åh, det var fantastisk. Og selvom det jo bare er nogle mærkelige grønne klatter på himmelen og Nuuk-borgerne bare vader rundt som de plejer, uden så meget som at skele til himmelen, så er det, for en lille dum dansker som mig, noget helt særligt og meget smukt.
Fantastisk første weekend i Nuuk! Fantastisk første uge her. Jeg er GLAD!