søndag den 14. februar 2010

Idag er det...

August's fødselsdag!! Hu-Ra-Hu-Ra-Hu-Ra-Hu-Ra! Og hvordan fejrer man så det, når de fleste af dem man godt kunne tænke sig at holde fødselsdag med befinder sig 3-6000 km fra hele verdens centrum (mig)? Man inviterer dem til Skype-sammenkomst på internettet! Og jeg ved at jeg nu for 117. gang gentager bloggens mest anvendt ord, men: HALLO!!! Lyder det ikke som et blast af et BIRS-DAY-PARR-TAY?! (Det korrekte svar på det spørgsmål finder du nederst i dette blogindlæg)*

Jeg har sendt invitationer ud til en lille lukket kreds af VIP-gæster, i bedste .doc-stil med bøjet 3d-overskrift, clipart (små balloner) og "svar udbedes"-dato. Så når jeg har fri fra arbejdet i eftermiddag venter 4 timers nøje tilrettelagt (i skema) Skype-marathon på sømandshjemmet's internet, hvor jeg vil gøre mig umage for at afvikle nogle af de mest indholdsrige og lødige samtaler, der nogensinde er blevet ført inden for sømandshjemmet fire vægge. Måske ikke den største udfordring man kunne give sig selv, men nu er det jo også min fødselsdag, så jeg skulle nødigt overanstrenges.

Jeg glæder mig til at snakke med mine gæster og krydser fingre for at teknikken ikke driller.

Dagens Mikkel: Mikkel mener at viskestykker, der skal til vask kaldes "vaskestykker".
Dagens fact: I dag er det min fødselsdag.

* Svaret er: Jo.

Klik på billedet for at se den flotte invitation