Først og fremmest: Tak, for alle de mange hilsener på min fødselsdag i går! Jeg har læst dem hver og én og blev meget glad - og en smule bekymret for om jeg nogensinde når at få svaret på dem alle! Men jeg vil gøre mit absolut bedste - og hvis nogen må vente længere end de bryder sig om, skal jeg være den første (og måske eneste) til at beklage. Og jeg var endda i forvejen bagud med at svare på mails, for siden jeg beklagede mig på bloggen over manglende hilsener fra Danmark er der kommet en ordentligt stakfuld og det stakkels lille postbud inde på internettet må have haft psykopat travlt med at levere alle disse hilsener i min mail-boks.
Nå, men udover et par sms'er og et aldeles vidunderligt fødselsdagskort som Mikkel og Atangana havde lagt til mig på køkkenbordet da jeg stod op i går morges, mærkede jeg ikke meget til at det var min fødselsdag. Jeg skulle stadig møde på arbejde og jeg havde hjemmefra besluttet at det ikke skulle være filippineren og grønlænderen jeg var på arbejde med i går, og som jeg knapt nok kender, der skulle være hovedpersonerne på min 27. fødselsdag. Så jeg sagde ikke noget om fødselsdag, flødeboller eller hurra-hurra.
Til gengæld skal jeg love for at festen blev skudt i gang med et brag, da jeg ankom til Sømandshjemmet og lagde hårdt ud med 1,5 times Skyperi til Frankrig! Det er sjældent at jeg anvender ordet pragtfuldt, men her var virkelig tale om et øjeblik fyldt med pragt. Der blev sagt ord som "IH" og "ÅH" og "HALLO" og "MYS-MYS". Og jeg blev både rørt og glad.
Herefter gik det dog lidt ned ad bakke, for fødselsdagsmiddagen blev leveret af sømandshjemmets grønlandsk/danske cusine og jeg håber end ikke for min værste fjende at hans fødselsdagsmiddag skal være af så lav kvalitet. "Måltidet" blev sammensat af de fire komponenter pommes frites, bearnaise-sovs, steg og kogte gulerødder. Og hvor de tre første bestanddele blev op-øst med stor iver og selvfølgelighed var det med en vis usikkerhed i stemmen at den unge kantinedreng nærmest på forhånd undskyldende spurgte om jeg også ville have gulerødder til. Haha, man fornemmede helt klart at denne kaninæde langt fra er nogen selvfølgelig del af middagsplatten og aftenen igennem så jeg da også flere store, stærke, men tykmavede, sømænd fravælge denne udkogte orange forbandelse.
I øvrigt fik jeg i løbet af mine 5 timers ophold i hjemmets kantine rig lejlighed til at studerede klientelet og det var lige dele skræmmende og morsomt. Blandt højdepunkterne var en meget robust og svært overvægtig sømand med meget stram t-shirt, faretruende lavthængende cowboybukser og et børstelignende overskæg der ville have gjort enhver søløve misundeligt. Midt i hans middag (som naturligvis var uden gulerødder) ringede hans mobiltelefon (ringetone: vise-sang med noget harmonikahalløj). Han svarede irriteret: "JA!" da han tog røret og gav kun sin samtalepartner få sekunder inden han, om muligtv endnu mere irriteret, svarede: "NEJ", hvorefter han lagde på. En samtale, to ord - maritim effektivitet!
Mindst ligeså mærkværdigt var det da en ung dreng, pludseligt begyndte at gennemse sin tilsyneladende uendelige samling af pornofilm på sin computer. Helt uden nogen form for diskretion og de medspisende kantinegæster omkring ham kunne meget vel have fået et par pommes frites-galt i halsen eller måske et mindre hjertestop, men enten var det kun mig der opdagede hvad fanden han havde gang i eller også er folk bare vant til lidt af hvert her i Grønland. Højst besynderligt og upassende var det i hvert fald.
Alt i alt var mit Skype-party en succes og jeg synes jeg fik meget for de 200 kr's internet tid. Da Sømandshjemmets kantine lukkede og min fest dermed også fik en ende var mine megabyte endnu ikke brugt og jeg nåede endda at købe en håndfuld mp3'er og dermed blive lidt opdateret på noget af det nye smarte musik, der var udkommet ude i verden siden min afrejse (tak, til Mads & Susie for iTunes-gavekort!).
Min hjemtur gik af en større omvej, eftersom jeg mistede både sted- og retningssans, men den blev alligevel ganske fornøjelig, da himmelen også denne aften var grøn af nordlys - den hidtil mest massive forekomst jeg endnu har set heroppe.
Hjemme ventede Atangana og vi hyggede indtil Mikkel kom hjem fra aftenvagt og deltog i hyglighederne en times tid inden vi alle gik i seng.
En god dag.
Dagens fact: Løse hunde er vildt populært i Grønland.
Dagens Mikkel: Udgår, desværre da Mikkels sproglige morsomheder har været fraværende i de seneste dage. Send forslag på mikkelstraarup@gmail.com