Er der noget jeg elsker ved Grønland, så er det alt det jeg normalt ville hade i Danmark. Jeg elsker, blandt meget andet, tanken om at jeg befinder mig i verdens mindste hovedstad (30 mins gang fra den ene ende til den anden). Jeg elsker også at der sker så lidt i byen, jeg elsker at alle kender alle, at vin mindst koster 75 kr. flasken, at vores boligblok og tilhørende opgang ligner noget fra østeuropas undergang og at det mest ophidsende kulturtilbud er den lokale biograf, der viser to film om ugen og jeg elsker tanken om at man er langt væk fra alt.
Lige for tiden elsker jeg især at der er udsolgt af smør i hele Nuuk. Udsolgt. Pissifik, Kamik, Store-Brugsen, Lille-Brugsen, ingen smør.
Er det ikke herligt? Jo, det er det.
Der er også udsolgt af kartofler. Eller, det er nu faktisk ikke helt sandt for Store-Brugsen havde faktisk 3 kartofler tilbage da jeg var der nede i går, men det var også de eneste, der kunne opdrives i hele byen, med mindre man er klar til at købe en sæk med 15 kilo til 200 kr. Men så skal man vist have en temmeligt stor eller meget sulten familie - hvilket jeg jo ikke kan prale med. Mikkel og Atangana har godt nok været inde på at de kunne være forældre og så kunne jeg være deres barn. Men jeg kan nu bedre lide tanken om at jeg er alenefar med de to umulige unger.
Nå, men tilbage til udvalget i byens butikker: Der er heller ikke flere æbler til salg i byen - eller løg! Eller æg. Eller bacon. Bageren har hvidt brød, men alt andet hvidt brød er udsolgt - toastbrød, krydderboller, hotdogsbrød, flutes. Alt er væk. Al konventionel ost er også borte - og al smøre ost.
Til gengæld er der masser af mælk - "flyverfrisk mælk", som man kalder det heroppe! Til 43,95 kr. literen. Og flyverfrisk fløde til kun 39,95 kr. per halve liter - og så kan man jo strengt taget lave sit eget smør, hvis er man desperat nok! Men det er vi ikke. Både Mikkel og jeg overlevede havregrød uden smørklat forleden, men nød i stedet sukkeret i højeste grad. Sukker til 40 kr. pakken skal nemlig nydes to the limit.
Og jeg er slet ikke utilfreds. Det føles forbandet godt at noget så ligegyldigt som fødevareudvalget ikke er givet - faktisk er alt andet jo helt unaturligt når man tænker over det. Og der er da heller ingen der beklager sig - sådan er det bare - smørret kommer jo igen, det samme gør æbler, appelsiner og æg. Man venter tålmodigt. Der kommer nok et skib senere på ugen med nogle varer og så bliver der fyldt op igen. Og der bliver udsolgt igen. Laissez-faire på den fede måde!
Og selvfølgelig kan man kalde grønlænderne for nogle uorganiserede, dovne rodehoveder. Men man kan også kalde danskerne for nogle krævende, idiotiske storforbrugere og vanedyr.
Nuuk er virkelig et fjernt og sært sted, hvor menneskeliv, for en sølle uklog dansker som mig, synes helt unaturligt. Og jeg elsker at være her.
Men nu skal det hele jo ikke handle om fødevarer. Det skal også handle lidt om mig, mig, mig og hvad jeg går og laver.
Mandag var vi ude hos Atanganas far, der havde inviteret "familien" (Mikkel, Atangana og mig) til familiemiddag - altså rent faktisk en rigtig familiemiddag hvor der kom rigtig familie, udover os fra Blok 10. Det var hyggeligt og vi fik endnu engang den udsøgte fornøjelse at sætte tænderne i rensdyr OG jeg fik min første portion salat i Grønland. Et salathovede koster 40-45 kr. og 40-50 kr. for en bakke ikke-grønne-og-hårde tomater. Så salat er ikke en del af vores basiskost.
På job er der blevet fyldt godt op med patienter - alle stuer er nu i brug - så tiden flyver afsted når man er på job! Det er svært og udfordrende, når man ikke kender forretningsgangen og ens ansvarsområde, så man er ofte i tvivl om hvorvidt man gør det godt eller skidt. Det er ikke svært at udføre plejen, men kulturen heroppe er meget anderledes og der er stor forskel på hvilken rolle sygeplejersken spiller sammenlignet med i Danmark. Så man laver nogle missere og andre gange gør man mere end man havde behøvet at gøre. Men det går som regel hen ad vejen og jeg lærer kolosalt meget hver eneste dag - ikke kun i relation til denne specifikke afdeling, men jeg tillægger mig også evner jeg vil kunne bruge i min videre sygepleje.
Denne uge stod endnu engang på en blanding af natte- og dagvagter og nu mangler jeg blot en enkelt nattevagt inden jeg kan holde det meste af fredagen og hele weekenden fri! Hallo!
Hjemme i lejligheden er jeg blevet stand-in for Mikkel, der har aftenvagter i denne uge. Så jeg laver aftensmad til Atangana, snakker med hende om hvordan dag er gået og vi spiser sammen og ser TV-Aviisi (DET HEDDER DET!!!) i stuen sammen. Dog i hver vores lædersofa. Og Mikkel klarer det med putningen og mysserne, når han kommer hjem fra sine aftenvagter. Det er lidt en ulige fordeling, men det er nok bedst vi ikke blander det hele for meget sammen.
Dagens Mikkel: Nede på brættet sælger de sneharer og jeg går med en drøm om at købe én, spise kødet og garve skindet så man kunne have det med hjem. Jeg taler med Mikkel om min nervøsitet for om projektet kan lykkes og han udbryder: "Nej, du er jo ikke mogen garvet garver".
Dagens fact: Det har til min store overraskelse vist sig at der ikke kun findes KAFFE-mik'er, men også DANSE-mik'er hvor der tilsyneladende danses sådan noget som GRØNLANDSK POLKA. Har man hørt magen.
Skulle man selv få lyst til at afholde et dansemik bringer jeg her et link. Ifølge denne side skulle Grønlandsk Polka være fræk som en brasiliansk fodboldspiller. Uha.
Dagens Mikkel: Nede på brættet sælger de sneharer og jeg går med en drøm om at købe én, spise kødet og garve skindet så man kunne have det med hjem. Jeg taler med Mikkel om min nervøsitet for om projektet kan lykkes og han udbryder: "Nej, du er jo ikke mogen garvet garver".
Dagens fact: Det har til min store overraskelse vist sig at der ikke kun findes KAFFE-mik'er, men også DANSE-mik'er hvor der tilsyneladende danses sådan noget som GRØNLANDSK POLKA. Har man hørt magen.
Dansemik
Jeg kan desværre ikke garantere at alle de personerne på disse billeder er 100% appelsinfri.
Skulle man selv få lyst til at afholde et dansemik bringer jeg her et link. Ifølge denne side skulle Grønlandsk Polka være fræk som en brasiliansk fodboldspiller. Uha.