Tidligere i dag vågnede jeg i 10 kilometers højde, et sted mellem Færøerne og Island, med lyden af Beach House's "Better Times" i mine hovedtelefoner og solen skinnende ind gennem alle ruder i det røde Air Greenland-fly jeg befandt mig i. Det var på dette tidspunkt at det endelig gik op for mig: De næste fire måneder er mit hjem et fjernt og anderledes sted. Det hele var ikke bare noget jeg havde forestillet mig, noget jeg kunne læse om i bøger - om få timer ville det være virkelighed.
Men første gang jeg vågnede i dag var kl.4 i morges, hvor Mikkel stønnede oppe fra hemsen "Åh, August. Hvis vi nu ikke havde valgt det her Grønlands-pis, så kunne vi bare sove længere, så skulle vi ikke op klokken 4 om natten". Men sjældent har jeg haft så let ved at stå op kl.4 om natten. Og to timer senere, susede vi op gennem de sneende skyer i Tirstrup Lufthavn hvor man kunne se månen kaste lys ned på uvejrsskyerne, der så så fredelige ud oppefra. Indflyvningen til Kastrup en halv time senere var mindst lige så smuk og jeg nåede lige at tænke at for piloter, der hver dag skuer ud over verden, må være fyldt med tusindevis af digte om alt hvad der er vigtigt her i livet. Men så ilede vi videre gennem paskontrol, boardinger, sikkerhedstjek og tax free. Manden ved Air Greenland-skranken sagde at jeg kun havde fire kilos overvægt og det må være det største kompliment jeg har fået længe, så jeg blinkede til ham og sagde at han da nu også så ret godt ud sådan en tidlig mandag morgen og så betalte jeg glad min 400 kr's overvægts-regning ved kasse 1.
Jeg skiftevis sov og spiste mærkelig flymad (lavet af de fineste udvalgte råvarer) på turen fra Kastrup til Sønderstrømfjord. Mikkel så Tintin, et afsnit hvor de styrter ned med fly! HAHAHA! De er altså ikke uden humor, de grønlændere.
At træde ud af flyet ud i det bjergomringede Sønderstrømfjord var overvældende og vidunderligt. Vi shoppede taxfree-sprut og gik en tur i den nærmest ikke-eksisterende by. Inden afgangen var vi på besøg på det lokale pizzaria (!!!) hvor vi fik moskusokse-pizza (!!!) - med moskusoksekød som pizzamanden selv havde skudt et par kilometer uden for byen (!!!). Iøvrigt en hyggelig lille pizzamandsfyr, der udbrød "nå, I skal til Danmark" da han hørte vi skulle til Nuuk. Holdningen i Grønland er generelt den, at Nuuk ikke har meget med det rigtige grønland at gøre, men mest er en spejling og kopiering af danske forhold.
Flyveturen til Nuuk var ubeskrivelig! Fantastisk oplevelse. Mikkel og jeg sad over for hinanden og kunne ud af samme vindue nyde de uendelige sneklædte bjerge, den golde, hvide indlandsis og fjordsystemerne med krystalblå isbjerge - altsammen badet i smuk rød aftensol. Det føltes helt perfekt og vil uden tvivl ende med at være et af turens absolutte højdepunkter!!
I Nuuk blev vi hentet af en sød portør fra Sana (sygehusets grønlandske kælenavn), der kørte os til Blok 10 hvor vi skulle bo. Blok 10 hører til Nuuks "slumkvarter" og stemningen var måske lidt nedtrykt over at skulle bo her. Blokken ligner lort, svalegange, gråt i gråt, bunker af skraldeposer ude foran opgangene, gamle opvaskemaskiner på trapperne og masser af graffiti i opgangen. Mikkel konstaterede tørt at det unægteligt mindede en del om Ungdomshuset. Med stor spændingen stak jeg nøglen i låsen og skubbede døren op til lejligheden hvor der ventede **dam-dam-daaam**: En stor dejlig varm 4-værelses lejlighed! Hallo. Lædersofaer, tv, to store soveværelser, et tomt værelse (det kan vi jo bruge til f.eks. tøjtørring eller opbevaring), vaskemaskine, udemærket badeværelse, pænt køkken med spisebord og en del skabsplads. Hallo hallo. Der er gåafstand (20 min) til Sana og vi bor ultracentralt med kort afstand til det meste.
Vi gik straks på tur ud i byen, hvor Atangana viste sig at være en fremragende guide. Hun har boet her 18 år og ved alt og kender alle. Hvor Mikkel og jeg heldige at have hende med os. I Nuuk er der glat - også mere end "Nuukianerne" (jeg må have fundet ud af hvad folk der bor i Nuuk omtales som) er vant til. Mikkel og jeg var begge på røven en enkelt gang og var meget tæt på adskillige gange! Nervepirrende og angstprovokerende. Men der er varmere i Grønland end vi har været vant til det seneste lange stykke tid i Danmark! Temperaturen ligger lige omkring frysepunktet. Vinteren har indtil videre været meget mild heroppe, men der er stadig stor sandssynlighed for at den kommer - helt ind til April kan der stadig komme temperaturer og snefald svarende til hvad vi i Danmark betegner som vintervejr. Jeg vil vente med at beskrive Nuuk nærmere, men jeg kan fortælle at her er meget hyggeligt og smukt (selv i det mørke som vi mest oplevede byen i).
Vi var inviteret til spisning hos Annas far, der bor i en lille forstad til Nuuk (dog stadig i gåafstand), så vi lagde vejen forbi kl.19 (grønlandsk tid) Han serverede rensdyr, som han (selvfølgelig) selv har skudt og det smagte fantastisk. Desværre var vi alle meget trætte. Da vi gik fra hans hjem havde vi været vågne i næsten 24 timer og trængte mest af alt til søvn!
Nu ligger jeg så i min seng, på mit nye værelse, hvor jeg skal leve mit nye liv. Imorgen tidlig venter Sana, K1, nye kolleger og introduktion til vores nye arbejdsplads. Og nu skal jeg satme sove.