Fridag! I dag var det ikke vækkeuret, men lysten til at komme ud og opleve, der fik mig ud af sengen. Mikkel og jeg kom tidligt ud af døren og gik til lystbådshavnen og stødte undervejs på et par fantastiske udsigter i det smukke, klare vejr, der ledte tankerne hen på forår, med +grader og solen strålende fra en næsten skyfri himmel. Efter en hurtig bid frokost gik vi forbi politigården hvor policewoman Atangana viste sit kontor og vi fortsatte ud i det fri bevæbnet med vandrestøvler tog termokande og kaffe. Og vi besteg et par bjerge, legede med vores kameraer og nød nogle flere udsiger, mens vi drak kaffe og snakkede om store, vigtige sager.
Et smut forbi den lokale internet café endte med som en gigantisk fiasko - her var kun surf, ingen Skype og dagen i dag blev endnu en dag i rækken uden at høre en meget savnet stemme hos en helt bestemt pige fra Paris. Stor nedtur.
Mikkel tog i aftenvagt og jeg trøsteshoppede i Store-Brugsen, hvor jeg bl.a. købte tørret havkat, der viste sig at være endnu en dejlig grønlandsk spise. På vejen hjem drog endnu en mageløs solnedgang mig mod havnen hvor jeg kunne nyde den fulde udsigt. Indtil videre har hver aften været en velsignelse fra den grønlandske natur i form af enten nordlys eller spektakulære solnedgange.
Bliver det her nogensinde hverdag? Det gør det vel! Lige nu er det svært at forestille sig. Her er dejligt.