Torsdag morgen. På vej hjem fra nattevagt gennem Nuuks mørke - jeg købte rundstykker. Hjemme i lejlighedens varme tændte jeg lys og vækkede Mikkel, der stod op og drak kaffe og fik rundstykke med mig! Med myseost og pålægchokolade!
Gråvejr og triste omstændigheder holdt os hjemme, men vi så film og forsøgte at sprede så meget hygge som muligt. Hen på eftermiddagen havde jeg endnu ikke sovet efter nattevagten, men måtte nu give op og faldt i søvn på sofaen til lyden af Thomas Winding der læser Peter Plys højt. Dejligt! Hvor er jeg faldet i søvn mange gange til den lydbog.
Imens gik Atangana og Mikkel en tur ud og kom hjem og bagte rugfler, der blev spist lune til aftensmad. Atangana fortsatte med rugfel-bagning og Mikkel og jeg listede i biografen, hvor vi så "The Road". Eminent film! Alle mulige anbefalinger herfra. Mikkel lavede 3D-analyse af filmen: En smal film, der var 2 timer lang og virkelig dyb! Hahaha! Skarpt!
Aftenen blev sluttet af med nat-whiskey og nat-øl i køkkenet.
Fredag var endnu en fridag med Mikkel! Vi gik ud i byen og ordnede ting og sager. Vigtigste projekt var tilbudsjagt i Brugsen og i Pissifik (vi kalder den for nemheds skyld "Specifik"). Atangana havde gjort regnskab over vores husholdnings-kvitteringer og vi har brugt 3000 kr. de første 11 dage af vores ophold. Og godt nok koster det altid at starte en husholdning op med vaskepulver, opvaskebørster og krydderier, meeeen - det er virkelig dyrt heroppe. Mange varer koster dobbelt så meget som i Danmark. Og nu hvor vores rybejagt ikke gik så skide godt, prøver vi i stedet kræfter med den knapt så maskuline jagtform "tilbudsjagt". Og beder en stille bøn om at der snart kommer frostgrøntsager på tilbud. Den dag det sker, pjækker jeg fra arbejde og sover i sovepose foran Brugsen, så jeg kan stå først i køen når skydedørene åbner mandag morgen! Og jeg vil storme hen til køledisken og fylde alle de indkøbsvogne jeg overhovedet kan håndtere på én gang. På biblioteket fandt Mikkel en DVD om RYBEJAGT (!!!) Ganske vist 4 dage for sent, men ALLIGEVEL! Jeg ville aldrig have orket at læse bare to sider i en bog om emnet, men så er det jo godt man lever i det 21. århundrede hvor man jo selvfølgelig bare smutter ned og låner en dvd og får forklaret (tilsyneladende) hvad-som-helst. Hvis der findes dvd'er om rybejagt må der findes dvd'er om ALT!
Nå, men i filmen render to søde (men svært skydegale) svenske mænd rundt i et svensk snelandskab, ikke helt ulig det vi befandt os i i søndags, og pløkker de stakkels chanceløse ryber ned med det ene vanvittige gevær efter det andet. Hen mod slutningen kammer det nærmest over i en sand blodrus og det går hen og bliver helt uhyggeligt. Og som om det ikke var nok. Da de to killingmachines kommer tilbage til deres landsted fortsætter galningene deres fremfærd og fyrer deres sidste patroner af mod en papgris med to hoveder, der er inddelt i et sindrigt pointsystem alt efter hvor skuddene er mest dræbende! "Træning" kalder de det, men det virker nærmere som ren afreagering. Ved siden af sådan en film virker "The Road" jo nærmest som en rigtig hyggelig amerikansk familiefilm.
Mikkel og jeg var også på spadser-tur rundt i Nuuk og så på isbjerge nede ved vandet og studerede de mange sjove huse i Nuuks finere kvarter. Da Atangana fik fri fra arbejdet gik vi i Røde Kors Genbrugsen hvor jeg købte bestikbakke til køkkenet, et ekstremt godt StarTrek-Blad fra 1991 og en masse seje grønlandske postkort og klistermærker. Atangana fandt et puslespil på 1000 brikker med Lastbil-i-solnedgangs motiv og går alt ved dette Grønlands-ophold galt, kan man altid bruge de næste
4 måneder på den slags fornøjelser. Min svigermor mener i øvrigt at vide at grønlænderne er temmeligt vilde med at samle puslespil - der er dog tale om ubekræftede rygter.
Atanganas far kom på inspektion og fik serveret rensdyrsgryde version 2.0 som han helt uden skepsis smagte på - og godkendte på stedet. Hyggeligt at have ham på besøg, han kan mange gode historier og som indfødt ved han praktisk talt alt hvad er værd at vide om Grønland, så vi spørger løs og får altid svar. Uvurderligt!
I dag, fredag, var jeg i dagvagt og sad og koordinerede på kontoret hele dagen. I de næste to uger er en af E4's læger (SEH) helt tilfældigvis her i Nuuk, hvor han arbejder på Sana! Og hvor er det mærkeligt at rejse 3000 kilometer væk, for så stadig at gå stuegang med den samme læge som man så ofte har gået stuegang med i Århus. Men fantastisk! Jeg kan godt lide ham og han er meget dygtig, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med en læge der laver gode operationer og ligger gode planer, sådan som man er vant til derhjemme!
På vejen hjem fra job stødte jeg tilfældigt ind i Atangana på biblioteket - ja Nuuk er lille! Vi handlede ind sammen - jeg købte moskushjerte, som jeg her til aften har spist med tomatsauce og kogte kartofler. Det bliver vist ikke min livret, det smager lidt af tis, sødt og meget umami og forsøget på at krydre mig ud af pinen hjalp ikke. Men det var billigt! Det hjerte, der i et sikkert ikke ubetydeligt antal år, har holdt gang i sådan et prægtige stort pelsdyr, koster kun 23 kr. i Brugsen! Det er lidt en tarvelig pris, for noget, der har haft så stor betydning for en af dennes klodes sejeste dyr. Hvis jeg selv kunne bestemme skulle mit hjerte sælges til samme kilopris som safran den dag jeg dør! Og det skulle sælges i Mad&Vin i Magasin og udstilles i en sikret kølemontre, liggende på en fløjlspude - ikke henkastet i en rodet køledisk, sammen med alverdens assorteret dybfrossent kød, placeret i en sort plastikpakke med vitawrap omkring!! Det er sgu egentligt en tarvelig behandling af et HJERTE - selve livets symbol. Nu får jeg helt lyst til at blive vegetar! MEN NEJ! Det duer sgu ikke så længe jeg er i kødets land, Grønland. Jeg må blive vegetar når jeg bliver gammel og alligevel ikke kan tygge andet end kartoffelmos og peach-melba yoghurt.
I aften er min første aften alene i lejligheden. Så jeg har rullet persiennerne ned og går rundt uden tøj på - og jeg hygger mig med det og nyder ensomheden. Og skriver mails, blogindlæg og hører "Four Tet"s nye album "There Is Love In You" som jeg også lige bliver nødt til at anbefale. Og så stopper kulturanbefalingerne også på denne blog, det er jo en Grønlands-blog ikke nogen anmelderklumme. Og nu hvor jeg er i fuld sving med metakommunikationen så har jeg overvejet om blog'en ikke skulle hedde "Blog 10" nu hvor jeg bor i Blok 10. Men jeg har ikke bestemt mig endnu.
Til slut en lille salut! I dag har min fantastiske kusine fødselsdag. Hun hedder Kristiane, et ikke specielt udbredt navn i Danmark. Men alligevel hedder Karolines kusine også Kristiane. Og har også fødselsdag idag. Hallo! Og med denne sygt gode (og sande) anekdote slutter jeg dette ellers indholdsløse blogindlæg af.
Dagens Mikkel: Vi ser rybe-dvd og Mikkel udbryder: "Det er jo genialt - nu "ryber" de alle deres gode tips og tricks".
Dagens fact: De fleste grønlændere har mellem 4 og 5 navne. Det ser simpelthen vanvittigt ud når man kigger ned over listen over indlagte patienter på vores afdeling. Hvis nogen har et enkelt fornavn og et enkelt efternavn kan man næsten altid regne med at det er en dansk patient, der med næsten selvstyre-garanti gemmer sig en grønlænder bag 4-5 for- og efternavne.