mandag den 8. februar 2010

Intet nyt og godt nyt

I dag har jeg:
- Været på arbejde fra 7.30-14.30.
- Handlet ind i Store-Brugsen (købte mine første øl til TRETTEN kroner stykket)
- Lavet mad
- Spist maden
- Sovet inden nattevagt
- Taget på nattevagt igen kl.23.30 (Min første nattevagt i min sygeplejekarriere hvor jeg er helt mutters alene med patienterne!)

Ja, nu begynder hverdagen vidst lige så stille at snige sig ind på mig. Tænk sig at jeg skal være her 16 uger endnu! Jeg har været her 1/17-del af tiden. Det er nok nu det så småt begynder at gå op for mig at dette ikke blot er en lille ferie, men et sted jeg skal bo og leve, omend midlertidigt. Det føles underligt, men okay.

Den gode nyhed? Der er ikke nogen, det var bare for at lave en fed overskrift på dette indlæg.

Planer for de kommende dage: Nattevagt igen imorgen. På kommunen og anskaffe jagttilladelse. I Røde Kors genbrug. På biblioteket. Action packed, hva?!

Iøvrigt får jeg forbavsende få hilsener fra Danmark, så jeg offentligtgør lige min mail, så alle kan skrive nogle gode søde mails til mig (evt. fødselsdagsmails til d.14 februar):
kunstner5@kunstner5.com - Jeg svarer på ALLE emails og ALLE der sender mig deres postadresse vil også modtage et vaskeægte brev eller postkort heroppefra! Man må også godt sende beskeder på facebook, for dem kan jeg læse i min mailboks, men jeg kan ikke svare ret ofte da jeg hverken bruger facebook på mobilen eller kan komme på facebook på arbejdet. Så hvis I skriver på facebook, så send jeres emailadresse med! Ja, det er lidt ynkeligt at tigge om hilsener, men jeg føler mig tvunget ud i det.

Dagens Mikkel: Jeg laver aftensmad og har netop tilsat karry, da Mikkel kommer hjem fra arbejde og udbryder - "Det lugter satme godt af karry! Det kan du godt få en "karryere" ud af."
Dagens fact: I Grønland begynder ALLE bilernes nummerplader (der iøvrigt er magen til de danske) med bogstaverne GR.